EMNER

Fremgangen fortsætter

fodboldsæsonen er skudt i gang i Asaa og Agersted. Privatfoto

fodboldsæsonen er skudt i gang i Asaa og Agersted. Privatfoto

ASAA/AGERSTED:Det efterhånden mangeårige samarbejde mellem ungdomsafdelingerne i Asaa Boldklub og Agersted Gymnastikforening er stadig en succes. Det kunne for eksempel ses, da der forleden var standerhejsning for mikrospillere. Ikke færre end 63 drenge og piger var mødt op i henholdsvis Asaa og Agersted. Også opbakningen fra forældrene var rigtig god. Én af de fremmødte forældre i Asaa udtalte bl.a.: ”Som forældre har man virkelig en god og stolt fornemmelse efter at have set, hvor mange her er – trænerne virker topmotiverede og klubben har endda stillet ca. 15 par fodboldstøvler til rådighed for de unge poder – Det er virkelig flot. Efter lidt leg med bolden på det grønne græs var der pølser til børnene og kaffe til forældrene i det nyrenoverede klubhus. Fra Asaa Boldklubs side er der naturligvis også glæde over det store fremmøde. Det er jo blandt dem fremtidens førsteholdsspillere skal findes. Asaa Boldklub har altid været kendt for sit gode sociale miljø. Derfor glæder det også bestyrelsen at en lille gruppe forældre har taget initiativ til, at det sociale samvær skal være i højsædet allerede fra første dag, en spiller møder op. Disse forældre vil fremover bemande boldklubbens cafeteria ved både træning og kamp, så ungdomsspillerne har mulighed for at hygge sig sammen med forældre og trænere, når træningen/kampen er overstået.