Hirtshals

Fremmelig klumpfisk

Oceanariets nyeste klumpfisk klarer det godt, men der gives ikke nogen garanti for at klumpfisken overlever.

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Erik Motor boltrede sig hurtigt i Oceanariets vand - her sammen med dykker Henrik Brink.

Tirsdag omkring klokken 10 ankom Nordsøen Oceanariums nyeste beboer: Klumpfisken Erik Motor. Erik Motor var ved sin ankomst fem timer forsinket, men har ellers vist sig at være en fremmelig fisk. - Det går så fint, siger akvarieassistent og dykker Henrik Brink. - Her til fodring klokken 13 spiste han, fortsætter han overrasket. Erik Motorstop Grunden til at Erik Motor blev forsinket på sin vej fra Helsingør til Hirtshals var motorproblemer. Efter kun 15 kilometer måtte Dansk Autohjælp tilkaldes, så hele turen til Hirtshals kunne tilbagelægges. - Men den anden lastbil kunne ikke opvarme vandet i tanken, så det var kun 10 grader, da de kom herop, siger Henrik Brink der i løbet af et par timer varmede vandet op og kunne se Erik Motor blive mere og mere livlig. Som følge af den lidt dramatiske tur til Hirtshals fik klumpfisken hurtigt et øgenavn. - Vi kalder ham Erik Motorstop, siger Henrik Brink. Ingen overlevelsesgaranti Nu håber Nordsøen Oceanarium blot at klumpfiskens egen motor ikke får motorstop. - Den svømmede ind i den store rude en enkelt gang, men lærte hurtigt at dreje. Den spiste også allerede klokken 13, og det er et rigtig godt tegn, fortæller Henrik Brink. Men det betyder altså ikke at Erik Motors overlevelse er en selvfølge. - Vi må vente og se. Der kan gå en, to og tre dage, og så er den måske bare død, siger Henrik Brink.