Fremtiden endnu helt uafklaret

For et år siden blev det besluttet at samle boformer i Nørager men siden er intet sket

Fremtiden var egentlig afgjort for to borformer i Rebild for et år siden. Men det var den så ikke alligevel, for siden er der igen sået tvivl om fremtiden, som dermed igen er ganske usikker. Arkivfoto: Henrik Bo

Fremtiden var egentlig afgjort for to borformer i Rebild for et år siden. Men det var den så ikke alligevel, for siden er der igen sået tvivl om fremtiden, som dermed igen er ganske usikker. Arkivfoto: Henrik Bo

REBILD:Borgmester Anny Winther (V) og sundhedsudvalgets formand Henrik Christensen (S) skal hurtigst muligt mødes med de kommuner, som har borgere boende på de to boformer i Rebild Kommune.

- Vi vil gerne høre om deres syn på fremtiden, inden vi beslutter os siger Anny Winther.

Står i stampe

For et år siden besluttede et flertal i byrådet, at de handicappede beboere på boformerne i Terndrup og Støvring skulle samles i et særligt afsnit på Nørager ældrecenter.

Men siden er der ikke rigtig sket noget.
- Den lange sagsbehandlingstid skyldes, at vi ikke er politisk enige om, hvad vi vil, siger formanden for sundhedsudvalget Henrik Christensen.
- Jeg tror dog, at der er en vis politisk forståelse for, at der skal træffes en beslutning nu, fortsætter han.
Den politiske uenighed om fremtiden har længe været kendt.
Mens nogle ønsker at udnytte de mange ledige ældreboliger i kommunen, ønsker andre et helt nyt og fremtidssikret tilbud.

Ikke handicappedes problem

- Det skal ikke være de handicappedes problem, at der er mange tomme ældreboliger, siger Henrik Christensen.

Anny Winther er på den anden side forbeholden for at bygge nyt, hvis det om få år viser sig, at der ikke længere er noget behov.
- Derfor tager vi nu en snak med politiske repræsentanter for de kommuner, som har borgere boende i boformerne, for at finde ud af i hvor høj grad de forventer, at have et behov for pladser i boformerne i fremtiden, siger Anny Winther.
Hun understreger, at det endnu ikke er afgjort, hvilken løsning det ender med.

En fremtidssikret løsning

Henrik Christensen ønsker en fremtidssikret løsning, som formanden for Danske Handicaporganisationer i Rebild Allex Pedersen har foreslået.

- Jeg finder det meget relevant at drøfte et fremtidssikret nybyggeri, som kan målrettes en langt bredere målgruppe end boformerne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
40.000 kunder uden strøm - beboere hørte stort brag
Luk