Fremtiden for SKAT giver bekymring
De seneste udmeldinger om fremtiden for Skattecenter Thisted giver bekymring på borgmesterkontoret
THISTED: - Jeg kan da godt være bekymret over, om vi står foran starten på noget, der kan ende med en eventuel lukning af Skattecenter Thisted.
Det siger borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V) efter det i weekenden kom frem, at SKATs ledelse har besluttet, at det fra 1. november er slut med kundeekspeditioner på Skattecenter Thisted. Herefter hedder det ”visiteret tidsbestilling”, et tilbud, som borgerne fra Thisted Kommune skal enten til Struer eller Aalborg for at finde, hvis de vælger det nærmeste skattecenter med det tilbud.
Samtidig har ledelsen af SKAT tilkendegivet, at det nuværende antal på 29 skattecentre skal reduceres til cirka det halve. Hvor Thisted står i det spil, er ikke oplyst, men skattecentrets lejekontrakt på bygningen på Kystvejen udløber i 2014.
Tilkendegivelserne fik forleden det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup til at kontakte partiets skatteordfører for at finde ud af, hvor sagen står politisk - ikke mindst i forhold til muligheden af også fremover at sikre borgerne i Thisted Kommune mulighed for at komme i kontakt med SKAT.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.