Morsø

Fremtiden usikker for Vindbakkens Børnehave

Sagen afgøres først i september eller oktober måned, lyder det fra rådhuset

Der hænger truende skyer over Vindbakkens Børnehave. Børnetallet er simpelthen dalende. Arkivfoto.

Der hænger truende skyer over Vindbakkens Børnehave. Børnetallet er simpelthen dalende. Arkivfoto.

MORS:Fremtiden for den kommunale Vindbakkens Børnehave i Redsted afgøres først til efteråret, selvom børne- og kulturudvalget i Morsø Kommune har dagsinstitutionen som et punkt på dagsordenen på et udvalgsmøde tirsdag i næste uge.

- Det er min holdning, at vi ikke tager en beslutning på tirsdag, da en eventuel lukning skal ses i lyset af hele 2020-planen, siger udvalgsformand Lauge Larsen (S) og tilføjer:

- Vi sender forældrebestyrelsens indstilling om nedlæggelse af børnehaven til budget 2015, så vi afgør først sagen i september eller oktober måned.

Som beskrevet i Morsø Folkeblad i går sendte forældrebestyrelsen på Vindbakkens Børnehave for nylig en indstilling til Morsø Kommune om at nedlægge børnehaven pr. 1. august med virkning fra 4. juli. Beslutningen skyldes et faldende antal børn i børnehaven, der til april har blot 20 børn og kun ganske få på venteliste.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.