Fremtidens ældreliv

I forrige uge kom Ældrekommissionen med 43 anbefalinger til, hvordan vi kan styrke plejehjemsbeboeres livskvalitet og selvbestemmelse. Ifølge rapporten har de fleste ældre på plejehjem det godt, og det var godt at få slået fast. Men rapporten fortæller også, at det er vigtigt, at der gøres en indsats for, at plejehjemsbeboere kan være aktive i dagligdagen.

Derfor følger vi op på Ældrekommissionen med 40 millioner kroner og baserer fremtidens ældrepolitik på fire grundlæggende værdier: medbestemmelse, selvhjulpenhed, tryghed og værdighed. Jeg vil gerne slå fast, at opfølgningen på Ældrekommissionens rapport kun er et første skridt på vejen i retning af en langsigtet og bæredygtig ældrepolitik. Det er ikke nogen hemmelighed, at vores samfund inden for den nærmeste fremtid står over for den udfordring, at der er færre arbejdsdygtige hænder og flere, der forlader arbejdsmarkedet. Tallene taler deres tydelige sprog. Statistiske fremskrivninger viser, at befolkningen i de mest erhvervsaktive aldre vil falde med ca. 40.000 alene frem mod 2020. Samtidig stiger antallet af danskere over 65 år. Fra 2010 til 2020 bliver der ca. 225.000 flere personer over 65 år. Den demografiske udfordring er ikke noget, der "går over" om kort tid, og derfor skal vi tage den alvorligt - ikke mindst set i lyset af den økonomiske smalkost, vi er underlagt for tiden, og som selvsagt sætter sine begrænsninger. De udfordringer er vi nødt til at ruste vores velfærdssamfund til at håndtere, og vi må finde alternative løsninger og nye veje til velfærden. For det første skal vi bryde vanetænkningen. De ældre vil fremover leve længere, være mere raske og have både overskud og ressourcer til at klare dagligdagen. Rigtig mange ældre vil i fremtiden kunne fortsætte det liv, de levede, da de arbejdede. De vil have en forventning om selv at kunne styre deres liv og vælge, hvordan de vil indrette hverdagen. Vi skal sætte en ældrepolitisk dagsorden, der passer til udviklingen. En dagsorden, der skal handle om at forebygge frem for kun at behandle. Hvor vi hjælper den ældre til at kunne klare sig selv. For eksempel ved, at den ældre får redskaber til at lære selv at tage støttestrømper på, i stedet for at en hjemmehjælper skal komme hver dag for at hjælpe med strømperne. Netop derfor afsatte vi på sidste års satspulje 20 millioner kroner til at beskrive og udbrede den model for hverdagsrehabilitering, der har størst mulig effekt. En anden vigtig vej til en bedre og mere bæredygtig ældrepolitik er at bruge den teknologiske udvikling. Velfærdsteknologien er ikke en spareøvelse. Det er digitale løsninger, der kan få opgaverne løst smartere, og som giver borgerne større selvbestemmelse og mulighed for at klare sig selv og i sidste ende højere livskvalitet. Et vaske-tørre-toilet kan for eksempel give den ældre mulighed for at gå på toilettet alene og dermed beholde en vigtig del af værdigheden. Et andet er de meget omdiskuterede robotstøvsugere, der i medierne har fået skyld for alverdens onder. Robotstøvsugeren er kun en lille del af den praktiske hjælp, og der vil stadig være brug for, at kommunen hjælper med en lang række andre ting - og støvsuger der, hvor robotten ikke kan. Regeringen har i den grad fokus på, hvordan vi kan sikre de bedst mulige vilkår for fremtidens ældre. De skal mødes af en politik, der passer til deres livssituation. Vi vil gennem den kommende socialreform fastlægge en langsigtet ældrepolitik, hvor de ældres mulighed for selvbestemmelse, selvhjulpenhed, tryghed og værdighed er i centrum.