Fremtidens familie

Kirsten Weiss
Ker­ne­fa­mi­li­en med far, mor og børn er ikke, hvad den har væ­ret, og om 10-20 år er den for­ment­lig his­to­rie som norm, me­ner frem­tids­fors­ker Anne-Ma­rie Dahl.Foto: Bo Ny­mann/Pol­fo­to
Arbejdsmarked 8. maj 2007 06:00

Far, mor og to små børn. Eller to kvinder og to børn. Eller to mænd og to børn. Eller to gode venner og to børn. Eller en mor på 60 år, der dikker sin nye baby, samtidig med at hendes ældste datter på 30 også dikker sin nye baby. Billedet af fremtidens familie er flydende og sammensat, for meget tyder på, at familien ikke er, hvad den har været. Den stærke individualistiske bølge, der ruller hen over den vestlige verden, har også suget den engang så traditionelle kernefamilie ind i en bevægelse, der fører i mange retninger. Mor og far kan allerede være afløst af to kærester af samme køn. Børnene kan være hel- eller halvsøskende, bonusbørn eller blot gode venner, der deler hverdagen sammen, fordi deres forældre er gode venner og har valgt at “lave familie” sammen. Måske er mor og far begge to i gang med at starte deres anden eller tredje familie, og mor har, trods sine 60 år, med god hjælp fra teknologien lige sat et nyt barn i verden. Samtidig med at hun selv er blevet bedstemor. Nej, familien er ikke, hvad den har været. Og dog. Familien står nemlig stadig temmelig sikkert på sine indimellem vaklende ben. Ligesom den har gjort gennem alle årene med tårnhøje skilsmisseprocenter. Måske kommer den til at hedde noget andet end kernefamilie, for eksempel netværksfamilie, men trangen til at finde den eneste ene at dele livet med - i hvert fald i en periode - er usvækket. - Begrebet familie står sikkert også stærkt i fremtiden, men benævnelse, form og indhold kan skifte. Engang kaldte vi det kernefamilier, i dag måske netværksfamilier og i fremtiden taler nogle om begrebet “flydende kærlighed” eller rekombinerbare familier. Med andre ord, familien er ikke nødvendigvis en fast størrelse, men noget, vi kan bryde op og lave om, siger fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. I sin bog “Genveje til fremtiden” skildrer hun de forskellige bud på fremtidens familie. Lige fra den totalt flydende, der hele tiden skifter familiemedlemmerne ud, til den strengt konservative og moralske, der i protest mod den fri kærlighed og muligheden for at vælge, hvem man vil give sig hen til og hvornår, vælger afholdenhed, ingen sex før ægteskabet og en stærk tro på den oprindelige kernefamilie. De stærke i troen findes tilsyneladende i større omfang i USA, hvor tilhængerne af “ingen sex før ægteskabet” er væsentligt flere end i Danmark, men også herhjemme er familien stadig et bærende element i samfundet. Anne-Marie Dahl pointerer, at familien stadig, trods nye samlivsformer, høj skilsmisseprocent og et reduceret omfang, stadig er en ret stabil størrelse. To tredjedele af de danske børn vokser fortsat op sammen med begge deres biologiske forældre, og normen er stadig, at man bliver sammen i et ægteskab. I hvert fald så længe følelserne rækker. Ingen fornuft - Der er ikke længere nogen samfundsstrukturer, logikker eller moraler, der holder familien sammen. Vi har outsourcet familiens funktion til andre. Kvinder i dag har selvstændig økonomi, børnene er i daginstitution, bedsteforældrene på lokalcentret eller på cykeltur i Vietnam, og vi kan opdrage vores børn sammen - hver for sig. Alt kan købes i supermarkedet, og hjemmebagte boller handler ikke længere om sund fornuft, men om selvrealisering. Derfor er der kun følelse og ikke “fornuft” tilbage i familien. Og følelser kan være flygtige. Grundvilkåret i familien i dag er altså, at brud er en mulighed, siger Anne-Marie Dahl. Hun er ikke i tvivl om, at vi vil se flere nye familieformer. Samtidig med at den evige søgen efter romantikken i kernefamilien fortsætter. - Vi søger vel forsat kærlighed, anerkendelse og sex og en selvrealisering via den eneste ene. Det vil vi sikkert gøre altid og i fremtiden. Men i modsætning til den “praktiske kærlighed” er den romantiske kærlighed til tider vanskelig. De mange romantiske idealer, der flyver frit i for eksempel medierne, giver sikkert en lang række drømme om den store lyserøde familieidyl. Den drøm kan gråne, når lektielæsning, hundeluftning og forkølelse sætter ind. Og så er det, vi kan drømme om den næste eneste ene, siger Anne-Marie Dahl. Når følelserne i stigende grad er det, der får betydning, har familien hårde odds imod sig. En mandag morgen med øsregn, sure forældre, ja, oven i købet en sur kat, er der ikke meget glamour over, og måske brister drømmen, og tvivlen sætter ind. Får jeg nu nok ud af det her? Kan jeg realisere mig selv inden for det her forholds rammer? - Vi overgår fra livslang kærlighed til livslang tvivl. I princippet er alle forhold “indtil videre”, eller indtil noget andet og bedre dukker op. Forventningerne er store til den romantiske kærlighed, og i fremtiden vil mange være på krampagtig jagt efter den evige forelskelse, mener Anne-Marie Dahl. Samtidig med at nye og gamle familier lever sammen side om side og på kryds og tværs er der også fortsat bevægelse i forholdene mellem kønnene. Individualisering er en stærk tendens. Når alle, også kvinderne, får mulighed for at gå egne veje, ruskes der godt og grundigt op i gamle roller og opskrifter på, hvordan man skal være mand og kvinde. Måske går det ikke så stærkt med ligestillingen mellem kønnene, som nogen ønsker, men se på forholdet mellem fædre og børn for 25 år siden og i dag. Der er sket noget på den front. Og selv om mange kvinder fortsat - og måske også i fremtiden - tager det store slæb derhjemme, så rykker ligestillingen også nærmere her. - Det kan hænde, at det går langsomt, men se, hvad der er sket i de danske køkkener de seneste 50 år. Der pisker mange “Jamie Olivers” rundt i dem i dag, siger Anne-Marie Dahl, der også peger på, at arbejdet vil udfordre familien i endnu større grad i fremtiden. Der er ingen grund til at tro, at dilemmaet mellem familie og job bliver mindre. Godt nok giver folk udtryk for, at de gerne vil arbejde mindre og være mere sammen med familien, men undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet viser, at danskerne, trods nedsættelse af den ugentlige arbejdstid, arbejder en halv time mere om ugen. Kampen om tiden - Meget tyder på, at familie og arbejdsliv flyder mere sammen på grund af teknologiens muligheder, og fordi vi arbejder med mere kreative og bløde sider, der gør det svært at lukke af for arbejdet i det private og for det private i arbejdet. Vi arbejder sammen med vores spændende kolleger om interessante projekter og bliver rost for vores iderigdom. Derhjemme er der næppe nogen, der roser os for at tømme opvaskemaskinen, og der er måske ikke så meget selvrealisering at hente i kartoffelskrælning, lektiehjælp og sure sokker, siger Anne-Marie Dahl, der tror, at det i fremtiden bliver endnu vigtigere end i dag at kunne og turde melde sig ud en gang imellem. Til 10 minutters kvalitetstid med børnene eller tre måneders udenlandsrejse med hele familien. - Vi kommer fra en samfundsstruktur med tid til familien efter kontortid og fem-seks ugers ferie. Fremover skal vi sikkert selv skabe frihuller og pauser i tilværelsen, for der er ikke klokker, der ringer ind og ud i morgendagens samfund. Måske vil kampen om tiden i endnu højere grad end i dag blive familiens store dilemma. Måske vil vores venner og kolleger blive “familien”, og vi vil vælge middagene med dem og cafébesøgene frem for tiden med ægtefælle og børn. Kernefamilien som norm er historie om 10-20 år, men mange nye samlivsformer vil dukke op. Den udvikling kommer vi alle sammen til at tage stilling til.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...