Golf

Fremtidens golfstjerner i Hjørring

} GOLF: De golfspillere, som kaldes fremtidens stjerner indtager i dag Hjørring Golfklub for at spille kvalifikation om 20 pladser, der giver adgang til turneringen ECCO Tour. Organisationen bag turneringen fortæller, at den udenlandske interesse for ECCO Tour er steget, og indtil nu har mere end 800 spillere fra 20 forskellige nationer spillet på ECCO Tour. Derfor har kvalifikationen i Hjørring en helt anden betydning end tidligere. - Vigtigheden af kvalifikationen stiger hvert år, da der kommer flere og flere spillere til hver turnering. Kvalifikation i Hjørring er særligt målrettet de nye talenter, som i løbet af vinteren har besluttet sig for at forsøge en karriere som professionel golfspiller. De har nu mulighed for at sikre sig deltagelse i alle årets turneringer, og dermed få den adgang til konkurrence og erfaring samt de præmiepenge, som er nødvendig for deres udvikling, fortæller Dan Stage, direktør for ECCO Tour. Det bliver spillere fra blandt andet, Sverige, Norge, Finland, Irland samt New Zealand, der fra i dag og til den 17. april vil prøve kræfter med banen i Hjørring Golfklub. Yderlige information om turneringen kan fåes på www.eccotour.net.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst