Fremtidens landmænd kiggede indenfor

Kommende studerende på Nordjyllands landbrugsskole kom bl.a. til åben gris

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De studerende viste rundt på skolen, der er den eneste landsbrugsskole i Nordjylland.

NIBE:Fremtiden landmænd kunne i går kigge indenfor på Nordjyllands landbrugsskole i Lundbæk ved Nibe, hvor dørene var slået op for interesserede unge, der måske har en stalddør på klem for erhvervet. Gæsterne kunne høre om landbrugsuddannelsen og kigge nærmere på faciliteterne. Hvis man bevægede sig ned i kælderen, kunne man få nye vinkler på grisen. Her dissikerede lærer Birgit Lauritzen, der til hverdag underviser i biologi og husdyr, en gris. -Jeg skærer en gris op, for det er vigtigt, at eleverne kan se, hvordan den ser ud indeni, siger Birgit Lauritzen.. Det er vigtigt for at få bedre indsigt i grisens anatomi. - Eleverne får bedre forståelse for det her, når de får noget i hænderne, fremfor at vi kun viser det på papir og i bøger. Det er dog ikke alle, der synes lige godt om at se grisen fra nye vinkler. - Engang imellem har vi nogen, der lige skal ned og ligge. En af de intereserede unge, der i går besøgte skolen. var Allan Steen Klitgaard. Han er ikke tvivl om, at han vil på landbrugsskole og være landmand. - Det har jeg villet hele mit liv, siger han. I øjeblikket har han et fritidsjob hos en landmand, og det er i øvrigt den måde, som bringer mange unge ind i faget. Allan Steen Klitgaards far, Orla Klitgaard, var også med på rundturen på skolen, han er ikke landmand, men interessen for landbruget kommer alligevel fra familien. - Min far var landmand, så det er nok det, der har smittet, siger Orla Klitgaard. Sønnen har da også kig på den fædrende gård, når han engang er uddannet som landmand. I øjeblikket går der 190 elever på skolen, hvoraf 130 bor på skolen. Efter fusionen med landbrugsskolen i Try er skolen i Lundbæk regionens eneste landbrugsskole. Forstander Niels Quist-Jensen har også et bud på, hvorfor eleverne skal vælge uddannelsen. - Jeg mener, at de skal vælge den, fordi uddannelsen fører til et erhverv, hvor der er en utroligt varieret hverdag, siger han. Og en af eleverne, Lars Nystrup Nielsen, der i går viste de besøgende rundt, er selv godt tilfreds med, at han begyndte på skolen. - Det er en god skole, man lærer meget, siger han.