Gymnasiale uddannelser

Fremtidens politifolk bliver mere boglige

KØBENHAVN:Per, som ikke orkede gymnasiet eller handelsskolen, og Dorthe, der ikke fulgte med i engelsktimerne, får svært ved at komme ind på politiskolen, når der skal optages elever i år. Adgangskravene til politiskolen er blevet ændret, og de godt 100 nye politielever, der begynder på næste hold, tager fat på en helt ny uddannelse. Man kan ikke længere komme uden uddannelsesbaggrund – det kræver en gymnasial uddannelse eller noget tilsvarende at komme i betragtning til skolens eftertragtede pladser. Og forandringerne er tiltrængte, mener Politiforbundets formand Peter Ibsen: - Vi synes, det er vigtig, at uddannelsen følger med hele tiden. Samfundet er jo langt mere komplekst på mange måder, både befolkningsmæssigt og kriminalitetsmæssigt. Derfor er vi med til at sikre, at politiuddannelsen følger med, fortæller han. Også optagelsesprøven bliver lavet om, så man i fremtiden i højere grad vil blive vurderet mere på sine dansk- og engelskkundskaber og mindre på kundskaberne i matematik og almen viden. Samtidig bliver uddannelsen til en professionsbachelor, som giver adgang til andre videregående uddannelser. Der har dog været en del murren i krogene af de lokale politistationer på grund af ændringerne, bedyrer Peter Ibsen. - Der er en del ude i vores medlemskreds, der ikke synes forandringerne er den største lykke. At dem der kommer ud, er nogle halvstuderede røvere, der ikke er rigtige til politijobbet. De frygter at uddannelsen bliver for studentikos, og at uddannelsen mister sit håndværksmæssige præg. I Nordjylland ser man dog frem til den nye uddannelse. - Jeg tror ikke ændringerne komme til at betyde den helt store forandring, men det gør det nemmere for politieleverne at læse videre, og gør at det minder mere om resten af uddannelsessystemet, siger Lars Norre, der er uddannelsesansvarlig ved Nordjyllands Politi. Lars Norre fremhæver, at langt de fleste elever i dag har en gymnasial uddannelse – godt 80 procent.