Fremtidssikring

Brønderslevs biograf har fået nyt udstyr og rigtige biografstole

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

De ny, rigtige biografstole blev straks taget i brug af publikum og gæster.

BRØNDERSLEV:Brønderslevs kulturelle centrum BASBio er fremtidssikret. Der var flere ting at fejre i BASBio forleden. Det blev markeret, at BASBio er blevet digitaliseret. Der er anskaffet rigtige biografstole, og så kan der vises 3D-film.

De ny stole er monteret på et plateau, så de kan køres ud, når der er koncerter og teaterforestillinger.
- I forrået 2011 kunne vi konstatere, at der skulle ske noget, for at vi kunne bevare biografen. Vi satte os for at skaffe pengene til digitalisering med mere, fortæller Brønderslev Amatør Scenes formand, Finn Verner Jensen.
Det lykkedes ret hurtigt at skaffe pengene.
Der er tale om et projekt til godt 800.000 kr.
Til receptionen var indbudt blandt andet sponsorer. Den største bidragsyder var LAG-Brønderslev med 288.000 kr. og Brønderslev Kommune.
Finn Verner Jensen fortæller, at biografen sammen med andre ting bidrager til at drive BASaren.
- Biografen alene kan ikke dække huslejen, siger han.
Den altoverskyggende indtægtskilde er fyrværkerisalget omkring nytår.
- BAS’ formål er først og fremmest at bidrage til byens kulturliv. Giver det underskud er det godt, men der er ingen der må høre for, hvis arrangementer bidrager med minus.
Finn Verner Jensen fortæller, at det ny udstyr kan holde i 10-15 år.
- Vi har besluttet at sætte 70.000 kr. årligt til side til nyt udstyr, når det nuværende er nedslidt.
Med specialarrangementer er der 7000-8000, der besøger BASBio på årsbasis.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.