Fremtidsudsigt: Hajer og hvaler bliver kolossale
På landjorden er dyrene kun blevet mindre og mindre, siden dinosaurerne satte deres fodspor. Men i vandet er historien en anden

I fremtiden kan hajer og hvaler bliver væsentligt større, end de er i dag. Arkivfoto
VERDEN:Elefanten, den afrikanske savannes kæmpe, ligner en skødehund ved siden af fortidens titan, mammutten. Og sommertidens hyggeligt summende bier og sommerfugle havde nok stukket snablen mellem de tre par ben, hvis de havde mødt fortidens store, majestætiske guldsmed.
Generelt ser det egentligt bare ud til at gå nedad for Jordens liv, når det gælder størrelse. Men ikke i havet.
Ekstra kød på skelettet giver fart – store dyr kan svømme hurtigere. Og så har de også den fordel, at de kan guffe større byttedyr i sig. Der er simpelthen mere at vælge mellem på menuen.
Idéen om, at naturlig selektion favoriserer en fyldig krop, blev allerede foreslået af en palæontolog i 1800-tallet.
For eksempel var hestens forfader på størrelse med en labrador, og tænk på blåhvalen: Den er 100.000 gange større end alt, hvad der huserede i havet for 540 millioner år siden.
Evolution in action – se fisk lære at gå
Men ikke alle kan se frem til at tage på. Insekter og fugle er kun blevet mindre. Og det er vigtigt at huske, at mange forskellige kræfter er på spil, når vi taler om evolution. Fugle er selvfølgelig grinagtigt små i forhold til tipoldefar dinosaur – til gengæld kan de flyve.
Mængden af fossiler og andet data om fortidens havdyr er overvældende stort, så Noel Heim måtte have hjælp fra både kolleger, studerende og tilmed 50 gymnasieelever.
Sammen registrerede de kropstørrelsen på cirka 60 procent af de forskellige grupper af havdyr, der nogensinde har eksisteret. Og det ser altså ud til, at fremtiden byder på blandt andet større hajer og mindre pipfugle.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.