Fri bevægelighed?

LEDER EU har brug for endnu flere penge - men hvad blev der af...

På det seneste er Danmark som bekendt stødt ind i nærmest massiv modstand i Tyskland og ikke mindst i EU-kommissionen angående 2020-aftalen om at indføre øget toldkontrol ved den dansk-tyske grænse - en aftale, som i øvrigt netop er blevet stemt hjem. I hvert fald har oppositionen lige tabt en afstemning i Folketinget om at droppe forslaget, for her stemte kun 50 stemte for, mens 58 stemte imod. Efter sigende bunder EU-modstanden mod den øgede toldkontrol i en frygt for, at det vil være et tilbageskridt for den frie bevægelighed i Europa. Men hvor længe holder principper? Ganske kort tid, viser det sig, for nu har EU-kommissionen selv lagt op til at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og det vil ifølge kritikere ramme de lønmodtagere, som arbejder på den anden side af en grænse, hvor valutaen er en anden end i det land, hvor de pågældende bor. Det vil - ifølge udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) - skade integrationen mellem København og Malmø og i grænseområdet mellem Danmark og Tyskland, for "man går væk fra hele grundideen om, at det skal være nemt at arbejde på den anden side af en grænse i et åbent og frit arbejdsmarked". For EU-kommissionen er det med andre umådeligt vigtigt at holde fast i åbne grænser - samtidig med, at man rent økonomisk kan risikere at lægge økonomiske forhindringer i vejen for dem, der rent faktisk har indrettet sig sådan, at de arbejder i ét EU-land og bor i et andet. Noget kunne godt tyde på, at EU-kommissionen har handlet i panik i forsøget på at samle penge nok fra medlemslandene til at kunne forøge budgettet med fem procent til over 1000 milliarder euro. Men dels er EU - nøjagtigt ligesom de enkelte medlemslande - nødt til at klare sig for de penge, EU har (og såmænd gerne mindre). Dels ligner det opskriften på økonomisk skråplan at lade EU opkræve direkte skatter - oveni dansk skat på cirka 50 procent plus 25 procent moms.