Fri el kan være fordel for kraftvarmeværker

] Værker får frihed til at tjene lidt ekstra

SØNDERHOLM:For de flere hundredetusinde familier, der får varme fra et decentralt kraftvarmeværk, kan det vise sig at blive en fordel, at denne del af energisektoren fra 1. januar skal sælge deres elektricitet på det frie elmarked. - Nu skal man jo passe på ikke at love for meget, men sådan som Energistyrelsens udspil ser ud, vil det være muligt i det mindste at holde værkernes skadesløse. Men jeg ser også muligheder for at bedre værkernes økonomi, siger formanden for Danske Kraftvarmeværker, Preben Andersen, der tillige er formand for Sønderholm Varmeværk ca. 15 km. vest for Aalborg. Han og hans forening, der omfatter et par hundrede værker, slutter sig dermed ikke til koret af kritikere af Folketingets planer om at lade liberaliseringen af elmarkedet omfatte værkerne. Fra flere sider har det lydt, at det kommer til at koste den enkelte varmeforbruger flere tusinde kroner. Men det er ikke det facit, Preben Andersen når frem til. - Der er jo ikke tale om, at man fra den dato fjerner den merpris på 1,1-1,2 mia. kr., som vi i dag får for den strøm, vi producerer. Ud fra individuelle beregninger for hvert enkelt værk vil vi alt andet lige få samme støtte. Stiger elprisen på spotmarkedet i forhold til udgangspunktet, som er årene 2001 og 2002, falder støtten, forklarer han. Støttebeløbet når sit maksimum ved en spotmarkespris på 12 øre pr. kWh. - Set med vores øjne er den rigtig store fordel, at udbetalingen af støtten ikke afhænger af, om vi producerer eller ej. Det betyder, at ved en markedspris på 8-12 øre kan vi vælge at gå over til ren kedeldrift - og alligevel få støtte, forklarer Preben Andersen. Fælles jagt på ”spidserne” I den anden ende af prisspektret ligger der en ligefrem en mulighed for ekstra indtjening, idet priserne på spotmarkedet undertiden foretager dramatiske hop: - Kan vi ”fange” spidserne, kan vi i princippet forbedre vores økonomi, siger han. Det er dog indlysende, at de enkelte værker ikke på egen hånd kan faldbyde deres elektricitet på elmarkedet. Derfor er Danske Kraftvarmeværker klar til at etablere et elhandelsselskab, som skal operere på vegne af samtlige værker, der vil være med. Det gælder således også for værker uden for foreningens medlemskreds. Det nye selskab etableres i samarbejde med elhandelsselskabet Scan-energi og selskabet Dankontrol, der har den tekniske erfaring med overvågning og fjernstyring, der er nødvendig for at køre de tilsluttede kraftvarmeværker som ét produktionsselskab. Samlet under ét vil værkernes produktion på en størrelse, der gør, at de kan melde sig som leverandør på det såkaldte regulermarked. Regulermarkedetdækker over den mængde elektricitet, der skal til for at udfylde ”hullet” mellem elproduktion, der ikke uden videre lader sig kontrollere - f.eks. vindkraft og biogasanlæg - og forbruget. I dag er kraftværksselskabet Elsam alene på det marked, men ifølge Preben Andersen vil det være oplagt, at de små elproducenter udnytter muligheden for at byde ind på dét marked. - I kraft af de mange små produktionsenheder er vi meget fleksible og vil derfor på en økonomisk fordelagtig måde kunne udjævne elproduktionen. Samlet står vi for 26 pct. af elproduktionen, og det sætter os i stand til altid at udjævne produktionskurven med meget kort varsel. Slut med eloverløb Dermed vil de små værker, som samlet står for 26 pct. af elproduktionen, ikke længere vil have den prissænkende effekt, som de har i dag, når prisen på spotmarkedet er hele i bund. Under det nugældende system sker det typisk, hvor vindmøller og decentrale kraftvarmeværker på samme tid producerer på fuld kraft, hvorved der sendes mere strøm på markedet, end det efterspørger. Den ekstra elektricitet, der kaldes kaldes overløbsel, foræres væk, især til Norge, der ikke døjer med et tilsvarende problem. - Efter 1. januar, hvis man når at blive færdig med loven til da, vil overløbsel og nulpriser på elektricitet ikke mere optræde, siger Preben Andersen, der peger på nordmændene som dem, der kommer til at betale for den højere prisbund. Parterne bag det kommende handelsselskab planlægger i løbet af efteråret gennem et forsøg af afprøve fjernstyring og sammenkøring af varmeværkerne i praksis. - Så vi er klar fra 1. januar, siger han. Hvis regeringen da bliver det! Ifølge værkernes formand er der fortsat visse knaster, der skal høvles af, før sagen er klar til lovforslag. F.eks. lægger det foreløbige udkast op til, at støtten bortfalder på 20-årsdagen for det enkelte værks tilslutning til nettet. - Det kan være rimeligt nok, hvis værket til den tid er afskrevet, men en række af økonomisk trængte værker har fulgt Energistyrelsens opfordring om at forlænge afskrivningsperioden. Derfor må støtten bortfalde på baggrund af individuelle hensyn. Et andet problem er de otte øre pr. kWh, som små værker får ekstra for elproduktion med lav CO2-udledning. - I oplægget udbetales de otte øre fortsat efter forbruget, men det må der selvfølgelig laves om på for at opnå uafhængighed mellem støtten og markedet, siger Preben Andersen. Han forventer, at erhvervs- og energiminister Bendt Bendtsen fremlægger lovforslaget sidst på sommeren.