Lokalpolitik

Fribillet til ”Den økonomiske afgrund II”

I starten af 1980’erne rykkede Schlüter-regeringen Danmark væk fra den økonomiske afgrund.

Siden da har der været en form for konsensus omkring den økonomiske politik, men det er nu ved at smuldre. Socialdemokraterne vender ryggen til egne synspunkter og historiske kendsgerninger. S har for eksempel definitivt sagt farvel til 2010-planen, der var fundamentet under den tidligere regering, og som vi har valgt at bygge videre på. Indrømmet: Vi respekterer den i højere grad end man selv gjorde, men det burde vel snarere fremkalde ros end demonstrativ afstandtagen til egne tidligere positioner. Velfærdsforliget fremtidssikrede velfærdssamfundet gennem nænsomme omlægninger i fremtidige pensions- og efterlønsvilkår. Den nænsomhed hvilede på en forudsætning om stor ansvarlighed i den økonomiske politik. Selvfølgelig kunne man have prioriteret større forbrug nu, men så skulle der have været taget hårdere fat om fremtidens pensionister. Det valgte vi ikke at gøre. Men så må vi også i fællesskab leve op til forudsætningerne. Socialdemokraterne gør det modsatte, når de ikke kan holde foden fra speederen i den offentlige økonomi. Kommunalreformen sammensmelter 271 kommuner til 98 og 14 amter til fem regioner. Det er en delikat øvelse, som ustyret risikerer at sprænge enhver økonomisk ramme. Det så vi i 1970, hvor både offentlige anlægs- og driftsbudgetter steg eksplosivt og var medvirkende årsag til de problemer – inflation, arbejdsløshed, skattestigninger – der gav os frit udsyn mod den økonomiske afgrund. Hverken Helle T, Henrik Sass eller jeg har alderen til personligt at kunne genkalde os historien om den sidste Kommunalreforms økonomiske uansvarlighed, men vi kan da immervæk alle læse. Og moderne politisk lederskab må også handle om at tage ved lære af historien. Det forsømmer den nye socialdemokratiske ledelse sig imod, når den ikke vil tage medansvar for at få de nye kommuner sat i verden på en ansvarlig måde, hvor det ikke er det højeste udgiftsniveau, der bliver det nye gennemsnit. Omvendt overrasker det måske ikke, for det kniber med at tage ansvar. Med velfærdsforliget som en positiv undtagelse dyrkes det ansvarsfrie: Overbud, modsatrettede synspunkter og en fortælling uden sammenhæng og konsistens.. Borgmester Hækkerup, brokker sig over, at der ikke tages højde for bo- og leveomkostninger i udligningen mellem kommunerne. Næstformand Hækkerups parti har til alle tider været imod den tanke. Borgmester Wammen i Århus tørrer årtiers selvskabte problemer af på regeringens økonomiaftale med kommunerne som KL-bestyrelsesmedlem Wammen selv har godkendt. Jo, der gribes ud efter hver enkelt fribillet i debatten for tiden, og på Christiansborg gør de klar til at stille lærredet op: ”Den økonomiske afgrund II”. En moderne genindspilning og nu med kvindelig hovedrolle, men det gør den nu ikke mere seværdig.