Aarhus

Friborg-sejre i kuskematch

Kent Friborg havde succes på Århus-banen. Foto: Lars Pauli

Kent Friborg havde succes på Århus-banen. Foto: Lars Pauli

{ ÅRHUS: Kent Friborg brillerede med to sejre i lørdagens kuskematch på Jysk Væddeløbsbane, Århus Invitational. Aalborg-træneren indledte matchen med en ”bombe” bag Janus Højslev, der sejrede til over 70 gange pengene i vinderspillet, og han vandt siden med egentrænede Black Progress, der vendte tilbage efter en længere behandlingspause. De to sejre var dog ikke nok til at bringe Kent Friborg helt til tops i matchen. Landschampion Birger Jørgensen, Århus, vandt nemlig de to øvrige afdelinger, og suppleret af to andenpladser opnåede han i alt 28 point. Kent Friborg besatte andenpladsen med 16 point, mens Aalborg-kollegaen Jeppe Juel blev tredje med 12 point. Kuskene på sejrsskamlen blev belønnet med henholdsvis 10.000, 6.000 og 4.000 kr.abel