Fridagene hober sig op

Politi 3. september 2004 06:00

Politifolkene i Aalborg har alt for mange fridage til gode, og det vil fremover betyde en betydelig skrappere prioritering af arbejdsopgaverne. Ifølge den seneste opgørelse pr. 31. juli i år så har de i alt 323 mand m/k i korpset, og det dækker over både ordens- og kriminalpolitiet i Aalborg Politikreds, i gennemsnit 13,5 fridage til gode. Og dette tal er alt for høj, mener man i politiledelsen. Forklaringen på de mange opsparede timer er dels efterslæb fra større arbejdsopgaver tidligere år, dels et ekstraforbrug af mandskabstimer i år i forbindelse med f.eks. kronprinseparrets besøg i Aalborg, Tall Ships' Race og 4. juli-festen i Rebild Bakker foruden almindelig løbende drift. Chefpolitiinspektør Jørn Aabye har ingen penge til at købe politifolkenes fridage for.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...