Frigivne søfolk forsinket

Danmark 26. august 2007 06:00

KØBENHAVN: Familierne til de fem frigivne danske søfolk på “Danica White” må væbne sig med tålmodighed. Sejladsen til den afrikanske republik Djibouti forsinkes en dag. Udenrigsministeriets særlige udsending Flemming Gredsted om bord på den eskorterende franske korvet ”Blaison” siger: - “Danica White” kan kun skyde en fart på 6,5 knob. Det kan skyldes, at skibet har ligget stille i længere tid, siger Gredsted. Han oplyser, at skibene kl. 5 dansk tid rundede Afrikas Horn og nu sejler i Adenbugten med kurs mod Djibouti på roligt vand. Alle fem har det godt. Når de to skibe anløber Djibouti tirsdag, bliver de fem danske søfolk modtaget af et hold krisepsykologer og indkvarteret i en fransk militærlejr. Efter en eller to nætter her, flyver de hjem til Danmark med et fly, som Søfartsstyrelsen har chartret./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...