Frihed er også velfærd

Bestræbelserne på at få gennemført reelle skattelettelser er en grundlæggende forskel på en borgerlig og en socialdemokratisk regering.

Jakob Axel Nielsen

Jakob Axel Nielsen

Hvis den borgerlige regering lykkes med at fjerne top- og mellemskatten, vil det ideologisk betyde et brud med en socialdemokratisk tankegang, som har domineret dansk politik i årtier. Et brud, som i ideologisk betydning langt vil overstige den trods alt relativt beskedne økonomiske forandring i skattebasen, som de progressive indkomstskatter bidrager med. Sat på spidsen mener vi konservative, at de værdier, som man skaber gennem sit arbejde, tilhører en selv. Socialdemokrater mener, at værdierne tilhører samfundet. Den socialdemokratiske velfærds- og lighedsmodel vil, hvis den ikke møder modstand, ende i en totalregulering, hvor skatteskruen strammes, indtil lommepenge og lørdagsslik også fordeles over selvangivelsen. Som konservativ har man en modsat tilgang til forholdet mellem stat og borger. Vi mener, at pengene har det bedst i familiernes lommer. De har trods alt tjent dem. Vi ønsker en offentlig sektor, som altid rækker en hjælpende hånd til den svage, men hvor der er frie hænder til dem, som kan og vil selv. Denne måde at anskue forholdet mellem stat og borger på giver den enkelte en større grad af personlig frihed – men dermed også et større personligt ansvar for fællesskabet. Det personlige ansvar for fællesskabet er en indbygget værdi i det konservative univers. Vi ser det som et langt mere positivt og medmenneskeligt fundament for velfærdssamfundet end den socialdemokratiske metode, som bygger på umyndiggørelse og kontrol. Men et budskab om, at den offentlige sektor ikke behøver at vokse i det uendelige, er kontroversielt i Danmark. Det er også kontroversielt at foreslå, at højtlønnede skal betale den samme procent i skat af den sidst tjente krone som af den første. Dette uanset at enhver kan se, at 50 procent i skat af en million kroner er fire gange så meget i skat som 50 procent af 250.000 kroner. Hvorfor er det kontroversielt? Det er det, fordi alt for mange alt for længe har undladt at udfordre den socialdemokratiske omfordelingsideologi. Selv en fremtrædende Venstre-minister luftede forleden det synspunkt, at folk med formue og lystbåd i havnen bør straffes med særligt høje skatter. Samfundssynet og menneskesynet i dansk politik bygger øjensynligt mere på misundelse over for dem, det går godt, end på ansvarsfølelsen over for dem, der ikke kan klare sig selv. Konsekvenserne af at drive velfærdspolitik på den måde går ud over samfundets svageste. Alle vil have en større del af samfundskagen, end de selv tjener til. Der er gennem årtier skabt velfærdsordninger, som omfordeler snart sagt fra alle til alle, men mindst til de mest trængende. Der, hvor fællesskabet har sin vigtigste opgave, svigter velfærdssamfundet. Den negative sociale arv er ikke brudt, narkomanerne holdes i live, men kureres ikke. De udstødte og hjemløse hjælpes ikke tilbage i samfundet. De psykisk syge bor på gaden, og vi skærer ned på hjælpen til familier, som trues af indre opløsning, og hvor børnene lider. Mit borgerlige budskab er: Giv dem, der kan selv, deres frihed tilbage, og lad velfærdssamfundet tage sig af dem, der ikke evner at leve livet selv. Og til hver især: Tag ansvar for din frihed – et ansvar for dig selv, din familie og vores fællesskab i samfundet. Det er ikke samfundet, der har ansvaret for dig. Det er dig, der har ansvaret for samfundet. [ Jakob Axel Nielsen er medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti