Frihed ingen selvfølge

EMNER 5. juni 2003 08:00

Demokratiet er en meget gammel styreform. Det blev lanceret allerede i Antikkens Grækenland og er så senere omplantet til andre dele af verden. I Danmark fødtes folkestyret i dag for 154 år siden, da enevoldskongen Frederik d. Syvende underskrev den grundlov, som var blevet udformet af den grundlovgivende forsamling: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Den har siden været fundamentet for vores styreform, og det stykke arbejde, Grundlovens vise fædre udførte, har vist sig at være præget af en sjælden kvalitet og holdbarhed. I løbet af de 154 år er der ganske vist sket nogle få justeringer og ændringer forårsaget af samfundsudviklingen, og sådan vil det fremdeles være. Selve substansen i Grundloven, de fundamentale demokratiske rettigheder og spilleregler, står imidlertid uantastet og vil forhåbentlig også gøre det i fremtiden. En sådan forfatning, som alle respekterer og anerkender, er med til at gøre Danmark til et stabilt land, hvor der er godt at være, og hvorden fri meningsudveksling og debat har gode kår. Ytringsfriheden og ejendomsrettens ukrænkelighed er således et par af grundstenene i den grundlov, som i dag fylder 154 år. Grundloven giver os ikke bare rettigheder. Den forpligter os også - i hvert fald, hvis vi ønsker at bevare og videreudvikle Danmark som en fri, selvstændig, folkestyret nation. Med Grundloven som det faste udgangspunkt og fundament er det vores opgave at værne om og videreudvikle et folkeligt fællesskab og en dansk kultur, som er med til at give os et ståsted og en identitet, der er bæredygtig i en dynamisk verden og i den globale landsby. Det kan vi kun gøre ved at knytte en tæt forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid. Det betyder igen, at vi aldrig må glemme historien - vores frihed, selvstændighed og nationale identitet har været truet flere gange og kan blive truet igen enten af kræfter udefra eller af vores egen ligegyldighed. Det sidste er måske i virkeligheden en farlig indre fjende i hverdagen, som er langt den største trussel for friheden og det folkelige fællesskab. Det er derfor vigtigt på en grundlovsdag som i dag, at vi ikke blot glæder os over den frihed og de rettigheder, som andre før os har skabt og kæmpet for, men at vi også besinder os på ikke at gøre de grundlovssikrede rettigheder til en sovepude. Friheden og demokratiet er ikke nogen selvfølge, men kræver i virkeligheden en daglig kamp og et dagligt engagement. Ligesom sportsfolk skal holde formen intakt gennem en løbende træningsindsats, så skal vi også som borgere i et frit folkestyre kende vores personlige ansvar for at holde dette folkestyre levende og nærværende. Da Grundloven for fire år siden havde 150 års jubilæum, blev det markeret ved, at 825 unge fra hele landet fik overrakt egetræer af Folketingets formand uden for Christiansborg. Herfra fragtede de unge træerne ud i de enkelte kommuner landet over, hvor de blev overrakt til en repræsentant for det lokale demokrati. Bag initiativet stod De Danske Skytteforeninger, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Ungdoms Fællesråd. Tre unge fra Pandrup kommune bragte således et af egetræerne fra København til Pandrup og knyttede på den måde symbolsk en sammenhæng mellem den centrale lovgivning og det decentrale virke, som det udfolder sig i al sin mangfoldighed rundt omkring i landets kommuner. Træerne var drevet frem af agern indsamlet på Skamlingsbanken,så det knyttede yderligere en forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid. Jubilæet for fire år siden markerede således både nødvendigheden af at gøre Grundloven nærværende for de unge, det aktualiserede og understregede historiens betydning, og det fremhævede Danmark som foreningernes land. Deter nemlig i vid udstrækning ude i foreningerne og lokalsamfundene, at demokratiet fungerer i praksis - det er tit og ofte i de nære spørgsmål, i interessen for lokalmiljøet, at politik egentlig bliver til politik, nemlig når det helt konkret handler om den enkeltes eget liv. Engagementet i de små sammenhænge bør imidlertid ikke skygge for hverken de større nationale eller internationale sammenhænge. Et levedygtigt folkestyre forudsætter oplyste, ansvarsbevidste og engagerede borgere, der er indstillet på også a tinvestere sig selv i det frihedens forpligtende fællesskab, som den danske grundlov sætter rammerne for. Vi har alle en opgave, som vi hver især har pligt til at medvirke tilløsningen af. Vi skal være med til at sikre, at frihedens og demokratiets ånd slår rod, så de demokratiske frihedsværdier kan blomstre langt ind i fremtiden. Stående på grundlovens og folkestyrets grund er det os, der skal forme den danske folkelige identitet i det 21. århundrede. God Grundlovsdag! Flemming Jansen, Østerled 5, Pandrup, er borgmester (V) i Pandrup Kommune. E-mail: seflja@pandrup.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...