Jerslev

Frihed med ægte kaffe

Mylund Kirke markerer 4. maj med musik og faner

Fanerne er igen med til at markere friheden. Privatfoto

Fanerne er igen med til at markere friheden. Privatfoto

JERSLEV:Når fanerne bæres ind til 4. maj-gudstjeneste i Mylund Kirke er det altid et særligt højtideligt øjeblik. Her markeres det, at fred er noget at fejre, og ikke noget der kan tages for givet.

Spejdernes og hjemmeværnets faner står vagt under hele gudstjenesten. Det bliver en stemningsfuld aften med levende lys og smuk musik. Blandt andet medvirker sangeren Peter Schaksen og kirkernes kor, som er festligt klædt på i rødt og hvidt.

Sognepræst Ann Sofi Lægsgaard Andersen er liturg denne aften. Når man bor Danmark er kaffe en stor del af hverdagen, så der vil naturligvis være kaffe efter gudstjenesten - ægte kaffe og ikke erstatningskaffe som under besættelsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.