Frihed, retfærdighed og selvforståelse

Tv-journalist Kim Bildsøe Lassen beretter i ny bog om kendte og ukendte amerikanere, som oplevede tragedien og forandringerne

USA 11. september 2002 08:00

11. september i fjor blev Kim Bildsøe Lassen ringet op i Washington fra TV-Avisens redaktion i Danmark, og kollegerne på den anden side af "dammen" berettede hektisk om et muligt terrorangreb. Kim Bildsøe Lassen stod i sit køkken - og følte sig taget på sengen. - Det første jeg sagde til dem, var: Jeg vil vædde på, at det ikke er terror! Den bemærkning har Kim Bildsøe Lassen fortrudt lige siden. - Jeg tændte straks efter mit lille køkken-fjernsyn, som alle hjem i USA har. På kanalen ABC sagde de, at et fly var fløjet ind i World Trade Center. Pludselig så jeg fly nummer to styre ind i det andet tårn. Så var jeg ikke i tvivl, og jeg havde meget travlt. Travlt har han haft lige siden, Kim Bildsøe Lassen. Han kom ikke i seng de første 32 timer efter det uhyrlige terrorangreb i "Guds eget land". I adskillige måneder siden har han hver nat brugt et par timer på at skrive på sin bog "Frihed og retfærdighed for alle". Den udkom i sidste uge og er en slags krønike om terrorangrebene. En bog, som især via samtaler med kendte og ukendte amerikanere forsøger at give et varieret indblik i amerikanernes reaktioner og refleksioner efter katastrofen. Vi møder enken, brandmanden, forfatteren, danskeren, soldaten i Afghanistan og vietnam-veteranen. Og adskillige flere amerikanere, der fortæller om deres liv før, under og efter 11. september. Høje brag i gaderne Tilbage til den sorte septemberdag, da Kim Bildsøe Lassen styrtede ud af døren i sit hjem i Washington, hvor han bor med sin hustru og to børn. Han havde kun nået at være udstationeret for Danmarks Radio i lidt over én måned, da terrorangrebet fandt sted. - Mens jeg gik på gaden i Washington, forsøgte jeg at få min mobiltelefon til at virke. Over mig lød høje brag. Folk var skræmte, for de troede det var eksplosioner. Men jeg vidste fra min tid som korrespondent i Mellemøsten, at det var jetjagerne, der brød gennem lydmuren. Men alt var kaos, og der gik rygter om, at Det Hvide Hus var ved at blive angrebet. - Jeg var ikke bekymret for min familie. Men jeg var meget optaget af at få mine børn til at forstå, hvad der var sket. Min søn på 11 forstår engelsk, det gør min datter på 8 ikke. Vi prøvede at forklare dem, hvad der var sket. At der ikke var udbrudt krig, fortæller Kim Bildsøe Lassen. At der ikke var udbrudt krig var absolut en sandhed, der kunne diskuteres og måtte justeres senere. Eksempelvis kom krigen i Afghanistan med amerikanerne i front, og lige nu diskuterer det meste af verden det eventuelle og kontroversielle amerikanske angreb mod Irak. - For amerikanerne er det utænkelige sket. De er blevet angrebet på egen grund. Man kan sige, at det skete ved Pearl Harbour under Anden Verdenskrig. Men det var ikke på amerikansk grund, men ved nogle øer, siger Kim Bildsøe Lassen, der tidligere har været journalist på Ekstra Bladet og magasinet Press. Terapi at skrive Månederne efter terrorangrebene gik for hans vedkommende med at lave daglige reportager om begivenheden, og de alvorlige møder med amerikanerne i terrorens kølvand gjorde indtryk på selv en hærdet reporter. - At jeg skrev bogen var nok en form for terapi. Jeg havde brug for at bearbejde alle de indtryk, jeg havde fået, siger Kim Bildsøe Lassen. - Jeg har interviewet mange mennesker til tv om 11. september. Nogle af dem er med i bogen, andre er nye. De mennesker, jeg har valgt, skulle hver især repræsentere noget, der var centralt i forhold til terrorangrebene. Han fortæller for eksempel historien om brandmanden, der fik heltestatus og fik det største chok, da han mødte frem til fodboldtræning, fordi 21 af hans kammerater aldrig dukkede op. De lå alle i ruinerne. På et mere filosofisk plan beretter lederen af Det Arabisk Amerikanske Institut i Washington, James Zogby om et delt USA, ét med rødder i McCarthy-tidens kommunistforskrækkelse og ét, der bygger på idealerne i den amerikanske forfatning og de visioner, som borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King drømte om. Danskernes fordomme - Bogen er skrevet til den danske befolkning. Jeg vil gerne have, at vi skal kunne forstå amerikanerne. Jeg vil gerne bidrage til vor egen hjemlige debat. Vi danskere drager ofte den fejlslutning, at fordi amerikanerne ligner os - altså vi går i deres cowboybukser, spiser deres burgere og læser deres bøger - så er de ligesom os. - Det er helt forkert. De har en helt anden historie end vores. Vi kan ikke forstå, at de ikke er ligesom os, men det er de altså ikke, siger Kim Bildsøe Lassen. Han understreger, at amerikanerne undrer sig dybt over vores fordomme. Han fremhæver eksemplet med debatten i Danmark om amerikanernes angreb på Irak, hvor der stilles spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt. Om ikke en masse, uskyldige civile vil blive dræbt? - Jamen... Altså, amerikanerne slutter således: Hvis Irak har masseødelæggelsesvåben, hvis der bliver en krig, er det alligevel USA, der skal "rydde op". Der er ikke andre til det. Han forstår udmærket, at amerikanerne har svært ved at tage indvendingerne alvorligt, når de ser på andre nationers militærbudgetter (Danmarks er 17 milliarder kroner om året - USA's over 3000 milliarder kroner, red.) - Amerikanerne oplever det således: Europæerne snakker og snakker, og røven den går. Vi kan ikke tage jer alvorligt, så længe jeres forsvarsbudgetter er så små. Sådan er det. For dem er truslen blevet virkelig på grund af angrebene. Den uvirkelige følelse for amerikanerne: at der i verden findes folkeslag, der virkelig hader amerikanerne, sættes i relief flere steder i bogen. Vi lader Kim Bildsøe Lassen slutte med et ordbillede fra selve den triste septemberdag: "184 mennesker lå døde i Pentagons magtfulde bygning i Washington. Med et brændende og rygende ar lå bygningen og lignede slet ikke hovedsædet for verdens mægtigste militær. Det er her, generaler og politikere normalt sidder og vurderer og diskuterer, hvordan dette ekstreme magtapparat skal bruges rundt om i verden, og det er ikke ligegyldige tanker, der tænkes. Det er ikke teori, parader og overflødig snak om hjemlandets dyder. Det er rå magt. Bare spørg i Vietnam, Panama, Haïti, Nicaragua, Balkan... Listen er lang. Denne morgen tænkte ingen i Pentagon på hverken invasioner eller interventioner. De havde mere end nok at gøre med at slukke ildebrand og finde ud af, hvad i himlens navn, der foregik."

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...