Frihed til fadervor

Forleden morgen var jeg ved at få morgenkaffen galt i halsen, da jeg i dagspressen læste,

FOLKESKOLEN:Forleden morgen var jeg ved at få morgenkaffen galt i halsen, da jeg i dagspressen læste, at Erik Bartram fra Humanistisk Samfund i Viborg går til stormangreb på Houlkærskolens 30-årige tradition med at bede fadervor i forbindelse med morgensangen. I et skingert toneleje tales der om, at fadervor i skolen er "et overgreb på børn". Mage til vrøvl skal man lede længe efter. For det første bor vi i et samfund, hvor vore grundlæggende værdier er baseret på det kristne livssyn. Vi har gudskelov religionsfrihed, så andre religioner frit kan dyrkes inden for lovgivningens rammer. Men vi er og bliver et kristent land - og det skal vi holde fast i. For det andet skal man passe meget på med at undergrave de traditioner, der er med til at give os sammenhængskraft - i skolerne og i samfundet som helhed. Jeg har stor respekt for andre kulturer og religioner. Det betyder imidlertid slet ikke, at Danmark er - eller skal blive - et multikulturelt samfund, hvor alt har lige stor værdi. Så bliver det hele nemlig ligegyldigt - og vi får plantet kimen til en snigende opløsning af de grundlæggende værdier i vort samfund. Vi har religionsfrihed her til lands. Ikke religionslighed. For det tredje opfatter jeg Humanistisk Samfunds henvendelse til partiernes undervisningsordførere som et totalt knæfald for dem, der gerne ser en nedtoning af vor kristne kulturarv og danske værdier i øvrigt. Hvad bliver det næste initiativ? Skal det også forbydes at synge julesalmer i skolen op til jul? Eller at lave krybbespil i klasserne? En farlig glidebane lurer om hjørnet, hvis ikke vi står fast. For det fjerde overlader jeg det trygt til den enkelte skole og dens bestyrelse at tilrettelægge hverdagen og traditionerne på skolen. Det skal Folketinget ikke blande sig i. Men jeg kan da håber, at man på skolerne og blandt forældrene har modet til at holde fast i gode gamle traditioner - også dem, der er knyttet til vor tusindårige kristne kulturarv. Misforstået tolerance over for andre religioner eller kulturer må ikke få lov til at ødelægge de værdier og den stabilitet, som vort samfund bygger på. Hvis man selv har et fast værdimæssigt ståsted, så er man også bedst rustet til at møde andre kulturer med respekt og åbenhed. Til slut vil jeg slå fast, at tolerance går begge veje.