EMNER

Frihed til faglig forsikring

Danskerne er flittige. Det er årsagen til, at vi i Danmark har den velstand, som vi nyder godt af i dag. En stor del af vores tilværelse bruger vi på arbejdsmarkedet, og vores arbejde er med til at skabe værdi, udfordringer og livsglæde.

Vores lyst og mod til at være på arbejdsmarkedet er forudsætningen for, at vi i fremtiden kan opretholde det arbejdsmarked og den velstand, som vi kender i dag. Vi har et frit og fleksibelt arbejdsmarked, hvor der skal være plads til alle uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, social eller etnisk oprindelse. Vi har tilmed et arbejdsmarked med høj organisationsgrad, der skaber tryghed og indflydelse – til gavn for alle. Det er derfor med stor bekymring, at jeg i dette efterår er blevet opmærksom på, at der eksisterer tvang og diskrimination på det danske arbejdsmarked. Det frie danske arbejdsmarked er med andre ord ikke frit, når det drejer sig om frihed til at vælge fagforening. En rapport fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) konkluderer, at fagforeningstvang eksisterer i bedste velgående. Hver dag oplever danskere at blive chikaneret og diskrimineret på baggrund af deres fagforeningsmedlemskab, og andre fortæller, at de mod deres vilje er blevet tvunget ind i en bestemt fagforening. Jeg har, siden jeg læste rapporten fra IMR, været i dialog med flere lønmodtagere, der kan fortælle, hvordan de fra arbejdsgivere, tillidsmænd og kolleger bliver chikaneret og tvunget ind i en bestemt fagforening. Historierne handler om chikane og om adgang til efteruddannelse, sociale arrangementer og lønforhandlinger, som de fornægtes på baggrund af deres fagforeningsmedlemskab. Et eksempel er en tillidsmand, der iværksatte en strejke blandt 200 medarbejdere, fordi en enkelt kollega ikke ønskede at melde sig ind i den ”rigtige” fagforening. Den pågældende kollega oplevede situationen som et voldsomt pres og måtte efterfølgende have psykologhjælp. Lønmodtagernes oplevelser, og rapporten fra IMR, slår fast, at de stavnsbindende eksklusivaftaler fortsat eksisterer på arbejdsmarkedet. Lønmodtagere må derfor, mod deres egen vilje, melde sig ind i bestemte fagforeninger. Det er et pres, som mere end 20 pct. af lønmodtagerne på arbejdsmarkedet oplever. Hvis vi vil bevare det gode fleksible arbejdsmarked, hvor alle skal føle sig velkomne, er vi nødt til at ændre den pågældende lovgivning. For til trods for, at de danske eksklusivaftaler, hvor lønmodtagere bliver stavnsbundet til en bestemt fagforening, blev kendt ulovlige ved Menneskerettighedsdomstolen, så gør manglen på lovgivning, at de fungerer i praksis. Konservative vil derfor skabe frihed på det danske arbejdsmarked. Frihed til frit at vælge den faglige forsikring, som lønmodtageren ønsker. Konservative vil sikre, at adgangen til lønforhandlingen, efteruddannelse og kurser på arbejdspladsen ikke er afhængigt af fagforeningsmedlemskab. Og vi vil sikre, at de lønmodtagere, der oplevet at blive chikaneret på baggrund af fagforeningsmedlemskab, får bedre mulighed for ligebehandling. Jeg glæder mig over den høje foreningsgrad på det danske arbejdsmarked, men vi bliver nødt til at skabe de rammer, der sikrer, at lønmodtagere selv bestemmer, hvilken fagforenings man ønsker at være medlem af. Den enkelte lønmodtager skal have sin frie ret til at vælge, den fagforening vedkommende ønsker. Derfor vil Konservative fremlægge et ændringsforslag til de relevante love, så vi fremover sikrer friheden på det danske arbejdsmarked.