Naturkatastrofer

Frihed til hest

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

vandfaldet seljalandsfoss passeres på vejen til Thórsmörk. Halvdelen af rytterne går en tur om bag vandfaldet, mens resten holder styr på hesteflokken. Foto: Johanne Krog Nedergård

Million tiltede fremad med stor kraft og højt løftet hoved. Vejen var til tider meget stenet, og jeg er imponeret over, hvor sikre hestene er på benene, selv i høj fart. Vi pjaskede også gennem elve flere steder - med vandet strømmende hen over støvlerne. Stedet er Thórsmörk, et lille naturreservat i det sydvestlige Island. Sceneriet er uforglemmeligt. Omgivet af gletscherne Mýrdalsjökull og Eyjafjällajökull rider vi i et fjeldlandskab af birkekrat, slugter og små vandløb. Guiden er Gudmundur Vidarsson, en heste- og fåreavler fra slægtsgården Skálakot på den sydvendte side af bjerget Eyjafjäll - med udsigt over Atlanterhavet til Vestmannaøerne. Her på Skálakot er vi blevet indkvarteret et par dage før - i sovesale, der ligger i forbindelse med et sadelrum og en lille ridehal, der bruges til indfangning af hestene. "Vi" er min 13-årige datter Johanne og jeg, der hjemmefra har købt en drømmerejse - og nu befinder vi os sammen med 19 vildtfremmede men søde mennesker. Deltagerne er fra Tyskland, Finland, Norge, Holland, Sverige og Danmark. Det er en verden af kontraster, vi oplever i løbet af en rideferie, hvor vi i alt tilbagelægger 120 kilometer. Fra de sorte strandenge med vulkansk sand forbi et af Islands mest kendte vandfald, Seljalandsfoss, over den rivende flod Krossá til det imponerende skovklædte højfjeld med sne og is på gletschere, der ligger faretruende tæt på vulkaner. Men det, der gør naturoplevelsen uovertruffen, er rejsemåden. Scenerierne opleves fra hesteryg, idet vi hver især har fået udleveret en ædel ganger, der tilnærmelsesvis passer til vore rideforudsætninger. Den islandske hest er unik og ligner stadig det dyr, som vikingerne red på, da de bosatte sig på øen for 1000 år siden. Hestens mest markante kendetegn er dens robuste figur og den kraftige manke. Den udmærker sig ved at have fem gangarter. Foruden skridt, trav og galop er det tölt og pasgang. Driver på heste Mens vi rider i jævn fart ad stier, langs grusveje og gennem vandløb, er vi delt i en fortrop og en bagtrop. Fortroppen - med en syngende Gudmundur - leder gruppen på rette vej. Bagtroppen driver en flok på cirka 20 løse heste, som er med for at afløser de trætte undervejs. En dag rider vi seks timer. Johanne, der er en trænet rytter, galoperer hen over græstuer og sten, mens hun hujer på flokken på samme måde som bondens to døtre, Birta og Thorgeidir, der er med på turen: - Vi blev ikke overbeskyttede. Man fik lov til at prøve noget, og det var sjovt at drive hestene. Man følte, man gjorde nytte, selv om det var for vores skyld, at de var med, ræsonnerer hun. Det er en familietur, for bondens kone, Johanna, følger os i sin firehjulstrækker, medbringende sandwiches og masser af friske råvarer til aftensmaden, der tilberedes i den store fælleshytte. Vi får god mad - laks og hjemmeavlet lammekød - der indtages efter en tur i hottub, et vildmarksbad. Bonden Gudmundur er en fantastisk historiefortæller. Undervejs på turene stopper han op, samler flokken af ryttere omkring sig, og fortæller sagn eller små anekdoter fra den virkelige verden. Han fortæller om bøndernes kamp for at beholde ejerskabet til vildmarken. Han fortæller om vulkanen under Mýrdalsjökull, der hver 40.-80. år kommer i udbrud og får så meget sne og is til at smelte, at der vil være oversvømmelser så voldsomme, at vores nattelogi i Thórsmörk vil forsvinde. Det seneste udbrud var i 1918! Den fredløse Hjalti Og han fortæller den dramatiske historie om den fattige Hjalti, der levede i 1600-tallet og blev gjort fredløs og måtte gemme sig i paradisgrotten i årevis, fordi han sov med kongens søster, Anna. Han giver os også sjove gåder, der passer til det barske landskab med den lave bevoksning: - Hvis en islænding er blevet væk i skoven, hvad skal han så gøre? Svar: Rejse sig op. På afrejsedagen fra Thórsmörk får vi et særligt indblik i naturens luner, og det viser sig, at der er andre end de tobenede, der kan forsvinde i fjeldet: "Først måtte Gudmundur, hans 11-årige datter Birta og nevøen Vidar på jagt efter hestene, der var løbet ud i skovene. Bagefter fik vi at vide, at floden Krossá var blevet dybere på grund af smeltevandet, hvorfor vi og vores bagage skulle fragtes over med lastbil. Gudmundurs egen bil måtte også trækkes over" (fra dagbogsoptegnelser, august 2008). Efter fire dage på hesteryg er vi mætte af oplevelser og kun lidt øm i bagdel og mavemuskler. Johanne og jeg er mærket for livet af en eventyrlig rejse. - Det bedste ved turen til Island var alle hestene og naturen. Man vidste, at der var det store land, som man bare kunne ride ud i og udforske alle bjergene. Det var en fantastisk følelse af frihed at sidde på en hest, der kunne klare det. Og så vidste man også, at man ikke ville fare vild, fordi man havde en guide, lyder det fra Johanne.