Frihedens frø

TIBET:10. marts er tibetanernes nationaldag og årsdagen for folkeopstanden i Lhasa i 1959 og opstanden i Tibet i 2008. Tibet har været besat i over 60 år, hvor tibetanerne er blevet forfulgt for fredeligt at udtrykke deres religion og politiske meninger, nægtet basale menneskerettigheder og udsat for vilkårlige henrettelser, tortur og fængsling. De kinesiske overgreb antages at have kostet flere hundredetusinde tibetanere livet og medført ødelæggelse af tusindvis af klostre. Ved udgangen af 2010 var der over 800 kendte politiske fanger i Tibet. Umiddelbart betragtet en håbløs situation, men i den forbindelse skal det erindres, at der gennem historien har været mange tyranner og brutale regimer, som for en tid har syntes uovervindelige, men de er altid faldet til sidst. I disse uger skyller en ny og historisk bølge af oprør mod diktatorer og autoritære regimer ind over de arabiske lande: Tunesien, Egypten og Libyen m.fl. Dette resulterer forhåbentlig i fredelige overgange til mere demokratiske styreformer, som vi så i det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa for omkring 20 år siden. Kinas regime frygter med rette, at oprøret skal sprede sig til de kinesiske breddegrader, som det var tilfældet i 1989, hvor massakren på Den Himmelske Freds Plads fandt sted. Gandhi udtalte: "Selv ikke den mest despotiske regering kan overleve uden de regeredes accept. Den accept sikres ofte med magt af despoten. Når undersåtterne ophører med at frygte despotens magt, er magten straks forsvundet". De seneste år har Kina årligt hævet militærbudgettet med tocifrede procentsatser, hvilket må antages at være begrundet i magthavernes frygt for "den indre fjende", at folket skal kræve deres ret til en anstændig tilværelse med demokrati, frihed og menneskerettigheder, og at de selv skal miste deres privilegier. Nobelkomiteens tildelte i 2010 fredsprisen til den fængslede kinesiske dissident Liu Xiaobo for hans lange ikke-voldelige kamp for grundlæggende menneskerettigheder i Kina. Beijing truede med vanlig arrogance forud for tildelingen komiteen mod at tildele prisen til Liu Xiaobo, hvilket kun understregede rigtigheden af tildelingen. Ved at fængsle Liu Xiaobo har de kinesiske myndigheder endvidere gjort præcis, hvad de prøvede at undgå. De har medvirket til at sprede hans ideer og inspirere en ny bevægelse af kinesiske og tibetanske fortalere for menneskerettigheder. Efter det tibetanske oprør i marts 2008 opfordrede Liu Xiaobo sammen med andre intellektuelle den kinesiske ledelse til at gå i dialog med Dalai Lama. De vestlige lande lever ikke op til deres idealer om demokrati, frihed og menneskerettigheder. Vi har støttet brutale regimer i de arabiske lande af sikkerhedspolitiske årsager og i Kina af økonomiske årsager. Når Dalai Lama kommer til København i april måned, har statsministeren muligheden for at mødes med ham og dermed råde bod på den fatale verbalnote fra december 2009, hvor et stort flertal i folketinget fraskrev tibetanerne deres rettigheder, og samtidig efterleve vedtagelsen om Tibet fra marts sidste år, hvor folketinget opfordrer til, at "dialogen mellem Dalai Lama-repræsentanter og den kinesiske regering føres igennem til et resultat, der sikrer tibetanerne reelt selvstyre inden for rammerne af den kinesiske forfatning med kulturel og religiøs frihed og respekt for menneskerettighederne". Den globale udvikling indenfor demokrati, frihed og menneskerettigheder vil før eller siden nå til Kina. Det er i alles interesse, at dette sker gennem fredelige reformer, hvilket vi må holde Kina fast på. Frihedens frø er en iboende del af den menneskelige sjæl. Den vil altid spire, når de rette betingelser er til stede, hvorfor alle regimer står for fald.