Frihedsgudinden fortsat lukket efter Sandys hærgen

Ødelæggelser efter orkanen Sandy har lukket Frihedsgudinden for besøg for lang tid.

Udland 1. marts 2013 23:54 - Opdateret 1. marts 2013 23:55

Frihedsgudinden fortsat lukket efter Sandys hærgen

Da orkanen Sandy ramte New York, led øen, Frihedsgudinden står på, alvorligt skadet. Og reparationsarbejdet på er endnu ikke færdigt. Det er stadigt uklart, hvornår turister igen vil kunne besøge den.

- Vi har endnu ikke fastsat et tidspunkt for genåbningen. Der er stadig masser af arbejde at gøre, siger talskvinden Linda Friar fra Den Nationale Park Service, som står for vedligeholdelsen af statuen og den lille ø, som den står på ved indsejlingen til New York.

Hun siger, at der blandt andet skal genoprettes el-og kommunikationslinjer, ligesom hele stisystemet på Liberty Island skal genopbygges. De to steder, hvor de små færger med turister lægger til på øen, er også ved at blive genopbygget.

Under orkanen steg vandstanden i havet ved Manhattans sydspids 4,2 meter, og tre fjerdedele af Liberty Island blev oversvømmet.

Selve statuen, der når 93 meter op i luften og vejer over 200 ton, blev ikke beskadiget.

Udsigtsplatformen i statuens krone var ironisk nok blevet genåbnet for offentligheden dagen før orkanen efter langvarige reparationer.

Porten til USA for millioner af europæiske indvandrere fra 1892 til 1924, Ellis Island, som også er et meget besøgt museum, er ligeledes lukket for offentligheden i længere tid.

Den demokratiske senator Charles Schumer fra delstaten New York har for nylig klaget over de langvarige reaktioner i harmdirrende indlæg.

- Turister, erhvervsfolk og indbyggerne i New York har brug for at få at vide, hvornår det slutter. Som symbol for vort land og for vor kan Lady Liberty ikke få lov til at hensmægte længere end nødvendigt, sagde han blandt andet.

Statuen tiltrækker normalt over fire millioner besøgende hvert år og indtjener millioner af dollar til staten.

Frihedsgudinden var en gave fra Frankrig til USA i anledning af 100-års-dagen for den amerikanske uafhængighedserklæring fra den 4. juli 1776. Statuen blev givet 10 år for sent - i 1886.

Hovedmanden bag statuen er den franske billedhugger Auguste Bartholdi, mens Gustave Eiffel - manden bag Eiffeltårnet - havde ansvaret for dens indre struktur.

/ritzau/AFP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...