Frihedsgudinden ryger i Aalborg

Aalborg 12. september 2002 08:00

Mange aalborggensere fik sig forleden dag en mindre overraskelse, da de stod over for selveste Frihedsgudinden i deres egen by. Det er kunstneren Jens Galschiøtt, der har taget initiativ til projektet "Freedom to Pollute", og den rygende frihedsgudinde er nu nået til det nordjyske på opfordring fra byens græsrodsorganisationer, efter at have været både i København og Århus. Projektet var oprindeligt planlagt til at skulle køre under topmødet i Johannesburg, for at gøre opmærksom på at USA er et land, der sætter økonomi højere end løsningen af verdens miljøproblemer og fattigdom. Men selvom mødet nu er slut, kan statuen de næste par dage ses i Aalborg. Også som en markering af at man, ifølge kunstneren og græsrødderne, ikke opnåede noget som helst med mødet i Johannesburg. - maj

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...