Frikadellens flugt over plankeværket

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Maskinen går amok, og det er klart, at en pandekage på størrelse med en skibakke kan ødelægge alt på sin vej. Her er det skolen, det er gået ud over.

Judi Barrett skrev tilbage i 1978 sin herlige børnebog om madregnen på den lille ø i Atlanterhavet. At der skulle så gå over 30 år før den historie blev til film, kan godt undre. Men bedre sent end aldrig. Nu er den her og kan nydes som såvel fladfilm som i 3D. For god ordens skyld: Vi har ikke set 3D-udgaven, men måtte nøjes med fladfilmen. Historien handler om knægten Flint, der er opfinder. Han er god til at finde på, men uanset hvad, han opfinder, så går det en smule galt: Han opfinder spraysko. De sprayes på foden, og de små børn skal ikke bekymre sig om snørebånd. Problem: De kan ikke tages af igen. Han opfinder det fjernbetjente fjernsyn. Ikke med en fjernbetjeningsenhed. Næh, fjernsynet kommer hen til en, når man kalder, og så kan man skrue på knapperne. Problem: Et fjernsyn der kan gå, kan naturligvis også stikke af. Og gør det. Han opfinder rottefuglen. Problem: Den spiser også små børn. Endelig opfinder han maskinen, der kan omdanne vand til mad. Det er praktisk, når man bor ude i Atlanterhavet, og den eneste fødevare der er ansjoser. Problem: Maskinen flyver op i himlen, og nu regner det med fødevarer. Ja i begyndelsen er det ikke det store problem: Der kommer cheeseburgere ned fra himlen (i rigelige mængder), andre dage kyllingelår. Eller engelske bøffer. Det er alt sammen ganske godt, indtil maskinen begynder at producere gradvist større og større fødevarer. Altså hvor rart er det lige at få en hotdog i nakken, der er på størrelse med en flyttebil? Problem: Maskinen går amok og drukner byen i gigantiske fødevarer. For eksempel ondskabsfulde, flyvende pizza-stykker. Samtidig er der på øen en kynisk borgmester, der spekulerer i, at denne mærkelige nedbør kan give masser af turister. Det skal lige nævnes, at til borgmesterrollen har den københavnske borgmester Klaus Bondam lagt stemme til. Det er sguda sjovt fundet på.... Faktisk er der masser af jokes og skæg undervejs. Der er rørende og søde scener. Der er en sød vejrpige (også nørd), som vores nørdede opfinder bliver forelsket i. Der er i grunden det hele. Men barometeret kommer ikke helt op på solskin, for nok kan man grine og græde på de rigtige tidspunkter. Men historien er ikke helt velskabt. Nu er det sådan, at man jo ikke skal stole på historien i en tegnefilm som var det et socialrealistisk drama. Men man gerne kunne leve sig ind i fortællingen. Og her svigter frikadellerne en smule. Den mangler basal identifikation, og dermed bliver den frikadellens flugt over plankeværket. Men behagelig og sød er filmen da. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk "Det regner med frikadeller" Instr: Phil Lord og Chris Miller 1 time og 30 minutter, tilladt for alle, men frarådes under 7 år Danmarkspremiere.