Skolevæsen

Frikadellesløjd på friskolen

} IGANG: Knap var folkeskolen i Aarestrup nedlagt, før de aktive forældre gik i gang med at omdanne den til Gregers Krabbe Friskole. Og det er noget som koster knofedt, målt efter indtaget bare på en enkelt arbejdsdag. Således opregner Anne Geisler Elmgreen, at der blev indtaget 85 hakkebøffer, 20 kilo kartofler sammen med et større antal agurker, tomater og lignende lækkerier. - Det er en sand fornøjelse at komme på skolen , fortæller hun videre. Der bliver spartlet og malet, syet gardiner og drukket kaffe, mens lyden af glad børnelatter fylder lokalerne, for som børnene siger, " ihh hvor bliver vores nye skole fin". Kaffen bliver indtaget sammen med, som et barn sagde "verdens bedste kage", nemlig lavet af en lokal mor. Friskolen skal stå klar til indvielse 12. August.