Friluftsbadet lukket - sidste dag var i går

Det blev en ganske normal sommer

EMNER 1. september 2005 06:00

AALBORG: Vandet var 17 og luften 19 grader, da bademester Kaj Jensen kunne slutte sin 22. sæson og lukke og slukke i Aalborg Friluftsbad efter en sommer, som han betegner som normal dansk. Og så gjorde det jo ikke noget, at denne sidste altid vemodige dag fik en festlig afrunding med kåringen af Aalborgs sejeste 8. klasse. Kaj Jensen havde åbnet friluftsbadet en time tidligere end normalt og sat ekstra livreddere på. Nok er godt 400 unge i antal ikke noget sammenlignet med de 2000 gæster, der kan være i friluftsbadet på en god sommerdag. Men i disse tilfælde er de besøgende en god blanding af børn med forældre og unge, der i forvejen kender spillereglerne. Højeste vandtemperatur har været 24 grader, og i luften har, når solen har stået direkte på termometret, været oppe på 35 grader. Nu skal der pakkes ned til vinteren. Når bademesteren først har holdt sin udskudte sommerferie, er der 400 liter maling, der skal smøres på træværket. Der pumpes ikke mere vand i bassin'erne. Vandet siver således stille ud, men lidt skal liver tilbage til at stive af. Kaj Jensen er allerede begyndte at tænke på næste sæson og brugte dagen i går til i de stille at kigge efter emner til kommende livreddere. Han har bevilling til 4,5 på lønningslisten. I antal har det i år været otte. Der skal være plads til frihed, fordi det oftest er studerende, der bestrider jobbene.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...