Friluftsspil i museumsgården

Holberg-komedie opføres måske til sommer i Mariager

Holbergs Henrik og Pernille er - måske - en mulighed i Mariager. ARKIVFOTO

Holbergs Henrik og Pernille er - måske - en mulighed i Mariager. ARKIVFOTO

Et friluftsspil med den gamle museumsgård i Mariager som kulisse. Ideen tilhører teaterdirektør Finn Bredahl, Himmerlands Teater i Hobro. Han har derfor sat sig som mål at rejse 1,3 mio. kr. til projektet. Den første håndsrækning er givet af LAG Himmerland, som har stilllet teaterprojektet 265.000 kr. i udsigt via de midler, der forventes søgt hjem til projekter i landdistrikterne. Finn Bredahl har en Holberg-komedie i tankerne. Hvilken er endnu ikke afgjort. Hvis det lykkes at rejse den nødvendige kapital bliver der premiere til juli.