Fodbold

Friske kræfter efter pausen

SÆBY:Sæby Basket Ball Clubs bedste herrehold sikrede sig på hjemmebane en ny sejr. Det gik ud over over Skovbakken fra Aarhus, der måtte rejse hjem med et nederlag på 61-81 i bagagen. Med sejren er Sæby på sjettepladsen i mændenes Danmarksserie. Sæby startede kampen godt og kom hurtigt foran. Men mod slutningen af første halvleg nåede gæsterne op til pausestillingen 42-39 i Sæbys favør. Efter pausen havde hjemmeholdet tilsynelandende samlet nye kræfter og friske ben. Holdet trak igen fra Skovbakken på godt spil og gode skud fra distancen, så det hele endte med 20 points som sejrsmargen. - Vi spillede rigtig godt efter pausen, hvor også vores skytter havde godt fat, især Jan Jensen, der igen var tilbage efter længere tids fravær. Han gjorde det formidabelt, fortæller Sæby-træner Bajro Terzic'. Sæbys topscorer blev i øvrigt samme Jan Jensen med 25 points. Sæbys drenge A slog på hjemmebane Aalborg BK så overbevisende som 115-34 i en kamp, hvor Sæby-topscorere blev Mads Hansen og Martin Svenningsen. De scorede begge 12 points. I et mini-kampstævne i Frederikshavn vandt Sæbys ældste mini-drenge over Frederikshavn og Hobro med henholdsvis 54-32 og 35-25. Chriss Egeborg blev Sæbys topscorer i begge kampe med henholdsvis 24 og 10 points. Endelig slog Sæbys yngste mini-drnege Frederikshavn 28-20. Her var Sæbys topscorer Michael Nielsen med 16 points.