Friske tramp i pedalerne på vej til arbejdspladsen

AABYBRO:Sund By har fundet vinderne blandt de otte hold, som i tre uger har deltaget i "Vi cykler på arbejde" kampagnen. Otte ansatte på LH Comlog iAabybro har cyklet flest kilometer, mens deltagerne på Nørhalne Skole har cyklet flest dage per deltager, oplyser sundhedskoordinator Anette Wille. Medarbejderne fra LH Comlog har cyklet fra bl.a. Nørresundby, Aabybro, Birkelse og Gjøl, hvor initiativtageren Dorte Pedersen bor. - Vi jokede over, at vi skulle cykle på job, og vi tilmeldte os. Tre af os vil fortsætte med at cykle efter kampagnen, fortæller hun omAsskov Pedersen fra Nørresundby,Anette Nielsen fra Birkelse og sig selv. For 67-årige John Smit har de tre uger i sadlen ikke betydet store omvæltning. Han cykler i forvejen de tre kilometer fra hjemmet i Aabybro. Tilgengæld tager han den lange vej rundt i rundkørslen ved Teknologiparken. Umiddelbart syner otte deltagende hold i en kommune med masser af arbejdspladser ikke af meget. - Jeg synes, at deltagelsen er flot set i forhold til de mange andre initiativer, der er på arbejdspladserne i dag, siger Anette Wille og peger, på at de deltagende hold foruden bedre form har fået et fællesskab om cykelturene. - De har skullet holde hinanden op på også at cykle på regnvejrsdagene.