Skolevæsen

Friskole får nyt multirum

Forældre, lærere og elever har været fælles om at skabe rammerne i det nye multirum.

Forældre, lærere og elever har været fælles om at skabe rammerne i det nye multirum.

{ VAARST: Vaarst Friskole har netop indviet et nyt multirum, så eleverne har fået bedre rammer for de kreative og naturvidenskabelige fag. Det er meningen, at eleverne kan arbejde med natur, teknik og billedkunst i rummet, og både lærere og forældre har været aktivt involveret i at skabe rummet. Meningen med de nye faciliteter er at tage hensyn til elevernes individuelle behov. - Lærerne har et godt overblik over eleverne på grund af den nye indretning af rummet, og det sikrer, at vi kan dyrke mange former for undervisning og selvstudier i ét og samme rum. Det giver eleverne stor frihed til at studere på forskellige måder, og det princip hylder vi meget, siger Tine Johansen, leder på Vaarst Friskole. Friskolen har omkring 80 børn fordelt fra børnehaveklasse til 7. klasse.