Vilsted

Friskole klar til byggeri

Vilsted Friskole bruger 2,5 millioner kroner på at udskifte barak

Den gamle barak, der egentlig var tænkt som en midlertidig løsning, har stået på Vilsted Friskole siden starten af 1960’erne. Nu skal den erstattes af en ny og større murstensbygning. Planen er at byggeriet skal starte lige op til sommerferien næste år. Privatfoto
Den gamle barak, der egentlig var tænkt som en midlertidig løsning, har stået på Vilsted Friskole siden starten af 1960’erne. Nu skal den erstattes af en ny og større murstensbygning. Planen er at byggeriet skal starte lige op til sommerferien næste år. Privatfoto

VILSTED: 300 spritnye kvadratmeter på Vilsted Friskole - som erstatning for 200 hærgede kvadratmeter i en udtjent barak, der i starten af 1960’erne egentlig var udset som en midlertidig løsning.

Det er hvad der er på vej på friskolen som gennem mange år har haft en ny tilbygning i stedet for barakken på sin ønskeseddel.

Og nu - hvor der snart er jul - er ønsket endelig ved at gå i opfyldelse for skolens 121 elever og personale.

Det sker efter byrådet for nogle uger siden indgik et 2018-budgetforlig, som inkluderede, at der gives en lånegaranti på en mio. kr. til nybyggeriet på friskolen.

Samtidig har skolen kigget på sin bankkonto og konstateret, at den såmænd ikke har det så ringe endda.

Ifølge lederen af friskolen, Sonja Abrahamsen, er politikernes ja til, at skolen nu får adgang at låne en million kroner billigt på grund af lånegarantien afgørende for, at man tør at kaste sig ud i byggeriet af de 300 nye kvadratmeter til en pris i omegnen af 2,5 mio. kr.

- Politikernes "ja" sammenholdt med, at vi selv har omkring en mio. kr. stående på vores konto gør, at vi tør binde an med det hele, siger Sonja Abrahamsen. Hun satser på, at frivilligt arbejde fra forældre og pengegivende arrangementer kan gøre, at byggeriet kommer til at hænge økonomisk sammen.

I byggeperioden er det tanken, at eleverne skal undervises i skolefritidsordningen samt i gymnastiksalen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden