Friskolen husker i flok

Hundreder til musical lidt fra alfarvej.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lysmanden på plads i skikkelse af Christian Hedegaard. Alle Vokslev Friskoles elever engagerer sig på eller uden for scenen, men der er måske ændringer på vej.

Han ser sit snit til lidt mer', og for 10. år i træk leverer lærer Poul Skafte melodierne til torsdagens årlige og stort opsatte musical på Vokslev Friskole og bidrager med tekst og dialog i samarbejde med elever. Et par hundrede børn og lærere fra andre friskoler i Aalborg og Rebild kommuner oplever generalprøven torsdag formiddag, mens samlet rundt regnet 450 betalende møder op til "Gennem duggede ruder" ved to forestillinger. Forældre, søskende, bedsteforældre og alt det løse. - Vi glemmer alle hen ad vejen. "Gennem duggede ruder" handler om erindringens kunst. Om det, der var og fyldte, men som vi har det med at fortrænge, fortæller Poul Skafte. Elever klæder sig ud som pensionister med hang til demens og optræder som gennemgående figurer i "Gennem duggede ruder", hvor alle Vokslev Friskoles 139 kunder i butikken fra 0. til 9. klasse bidrager på eller uden for scenen. Sange og tekster fra det bugnede arkiv om de seneste 10 års musicaler på Vokslev Friskole bliver genoplivet, mens replikker og scener ændrer karakter, så de mest garvede skuespillere ikke kan vide sig sikre. - Også børn og unge fortrænger. Den egenskab har ældre ikke patent på, og det skal de erfare, fremhæver 10-års jubilaren Poul Skaf-te. Voksende Vokslev Friskole kan ifølge Poul Skafte ikke regne med at kunne involvere alle elever i kommende musicals, selv om traditionen ellers kræver engagement et hundrede procent. - Vi er nok nødt til at være realistiske og begrænse deltagelsen for at få det praktiske til at hænge sammen på en halvstor skole i vækst, kommenterer han.