Friskoler fejrer H.C. Andersen

1600 elever samlet i Gigantium

Skolevæsen 1. april 2005 06:00

AALBORG: Der bliver formentlig både prinser og prinsesser, når 1600 elever fra friskoler i Nordjylland i dag mødes i Gigantium for at fejre H.C. Andersens 200 års fødselsdag. Eleverne fra de 16 deltagende skoler, er nemlig allesammen klædt ud, og de har også forberedt en masse ting, som de gerne vil vise deres kammerater. - Hver skole får sin egen eventyr-butik, og så er der ellers frit slag - uanset om det er teater, arbejdende værksteder, boder eller udstillinger, man gerne vil præsentere, fortæller tovholder Per Svaneborg fra Vilsted Friskole. Han regner med, at der bliver pænt besøg til arrangementet, som også er åbent for folk udefra. - Det hele slutter med Verdens største friskole-kor, fortsætter Per Svaneborg. - Samtlige elever og deres lærere går på scenen sammen, og så skal der selvfølgelig synges H.C. Andersen - både i form af en række nykomponerede sange og to af de mest kendte og elskede.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...