Friskolernes Dag trak ikke mange gæster

Sønderhå-Hørsted Friskole har lavet en arbejdsdag ud af dagen

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skolen vidste dog godt, at der nok ikke ville møde mange op, så de havde lavet en arbejdsdag ud af det og bedt forældrene hjælpe med at renovere skole.

Forsøget med at holde en fælles åbent husdag på alle 10 friskoler i Thy har endnu ikke slået igennem som et velkomment initiativ hos børnefamilierne. Tilbage i foråret, da arrangementet blev holdt for første gang, var Lise Tølbøll, skoleleder på Sønderhå-Hørsted Friskole, en af idemændene bag Friskolernes Dag. Dengang fik skolen kun besøg af et par nye forældre, og lørdag havde ingen nye mødt op, da Thisted Dagblad var på besøg en time inde i åbent hus-arrangementet. - Men vi ved jo også, at vores målgruppe, småbørnefamilierne, har rigtigt travlt, og at der er meget andet at lave sådan en lørdag. Derudover er der mange forældre, som selv tager initiativ til at kigge forbi og kigge på vores hjemmeside, fortæller Lise Tølbøll. Fra åbent hus til arbejdsdag Det lave fremmøde overraskede derfor heller ikke på Sønderhå-Hørsted Friskole. Her havde man for at imødegå problemet kombineret arrangementet med en arbejdsdag, hvor cirka 35 forældre var mødt op for at lave lidt forfaldent arbejde. Blandt andet skulle der males et par steder, og på grund af den voksende SFO skulle omklædningsrummet til gymnastiksalen nu også bruges som garderobe. - Vi har normalt en arbejdsdag i efteråret, så den kan vi ligeså godt have nu, så vi ikke står på rad og række og venter på nogle, som ikke kommer, siger Lise Tølbøll. Friskolernes Dag bliver derfor også næste gang holdt på Sønderhå-Hørsted Friskole, fortæller skolelederen. Fremover skal arrangementet dog kun holdes i efteråret, hvor det passer bedre sammen med skoleindskrivningen i december.