Frisør Keld lægger saksen

Salon iAlgade sælges til to kollegaer i Brønderslev

BRØNDERSLEV:Efter at have drevet frisørforretninge i 37 år i Brønderslev, har Keld Jensen solgt sin forretning Frisør Keld i Algade i Brønderslev til frisørerne bag Røgilds & Villemoes på Torvet, Janni Røgilds & Tanja Villemoes. Overtagelsen sker 1. marts. Keld Jensen vil så hellige sig sin forretning Frisør Keld i Støvring samt sin hobby, golf. Det var ved et tilfælde, at handelen kom i stand. Husvilde Røgilds & Villemoes skulle midlertidigt i 10 måneder finde et andet lokale, da den ejendom, de har til huse i, skal renoveres. Det er Dan Sandberg, der ejer ejendommen, der indgår i et omfattende byfornyelses-projekt i området omkring Torvet. - En dag kom jeg til at snakke med Keld, fortæller Janni Røgilds, og pludselig kom vi til at snakke overdragelse af forretningen. Tillid Keld Jensen: - Jeg kender Janni Røgilds, der har været ansat hos mig, og hende og hendes kollega vil jeg gerne sælge til. Det er ikke alle og enhver, jeg vil sælge til. Ansatte fortsætter De syv ansatte hos Keld Jensen fortsætter med Janni Røgilds og Tanja Villemoes. Navnet bliver i øvrigt ændret til Røgilds & Villemoes. -Det er underligt at gå fra at have byens mindste til den største salon, siger Tanja Villemoes. Nyt navn - Det er udmærket med et nyt navn. Det signalerer, at der sker noget nyt, siger Keld Jensen. Frisør Keld har siden 1987 haft til huse i Algade (det gamle posthus). Tidligere var forretningen i Torvegade og derfør i Nygade. Tre år på Torvet Janni Røgilds og Tanja Villemoes har drevet forretningen på Torvet siden 2000. De var begge ansat i samme salon i Aalborg, nemlig på C. P. Holbøls Plads i Gug, da de besluttede sig for at blive selvstændige i Brønderslev. De har også gået på Frisørskolen sammen. Janni Røgilds var i salon i Aalborg, men sluttede sin uddannelse hos Frisør Keld i Støvring. Tid til golf Keld Jensen glæder sig meget til at få mere tid til golfspillet. - Jeg har overstået kaninperioden iBrønderslev Golfklub, og jeg arbejder på at forbedre mig handicap, der er på 34, fortæller Keld Jensen, der har spillet golf i to år, og han er blevet temmelig bidt af det. -Jeg har også mit galleri, og forretningen i Støvring, fortæller han. Reception Der bliver mulighed for at sige farvel til Keld Jensen og goddag til Tanja Villemoes og Janni Røgilds lørdag 6. marts.