Fristende gevinst og andre film

Søren Pilmark. t.v., passer lottospillet.

Søren Pilmark. t.v., passer lottospillet.

PANDRUP: Pandrup Kino er parat med et varieret filmprogram for den kommende tid. I morgen lægges ud med den danske film Lotto med Søren Pilmark og Ditte Gråbøl. De kommende film er Mission Impossible 3, Poseidon, Råzone, Pirates of the Carribean og Garfield. I Lotte spiller Søren Pilmark Jørgen, der arbejder på en fabrik i provinsen. Han er tillidsmand og formand for lottoklubben. En god og populær kollega og et godt menneske - faktisk bedre end de fleste, hvis han selv skal sige det. I årevis har arbejdskammeraterne spillet Lotto og i årevis har Jørgen også lige snuppet sig en privat kupon til sin kone Gitte (Ditte Gråbøl). En dag står han med en vinderkupon i hånden. Den er klubbens, og klubbens gevinst er på 3,6 mio. Men hvad nu, hvis den var deres private kupon? Det kunne jo godt have været deres egen kupon? De ligner jo hinanden, sådan nogle Lotto-kuponer.