Ulovlige våben

Frit lejde: Mange afleverer luftvåben

Mange nordjyder bruger frit lejde aktion til at komme af med ulovlige luftvåben

Nordjyllands Politi har fået en del luftgeværer ind - både lovlige og ulovlige. Foto: Martin Damgård
Nordjyllands Politi har fået en del luftgeværer ind - både lovlige og ulovlige. Foto: Martin Damgård

NORDJYLLAND: 174 ulovlige våben er indtil videre blevet afleveret hos Nordjyllands Politi, under den igangværende frit-lejde aktion, hvor borgere i hele juni måned kan aflevere deres ulovlige våben kvit og frit.

Og i år er der fokus på luftvåben over 4,5 mm., som sidste år blev ulovlige at have. Hvis man allerede var i besiddelse af et luftvåben over 4,5 mm., har man haft indtil 1. juni i år til at registrere det hos politiet.

Men mange har valgt at aflevere deres luftvåben hos politiet.

- Hovedparten af de våben, vi har fået ind, er de kraftige luftbøsser på over 4,5 mm, fortæller vicepolitikommissær Flemming Bruun Jakobsen.

Ingen spektakulære våben

I Aalborg er der i alt afleveret 57 våben. I Frederikshavn 34, i Hobro 27 og i Hjørring 56.

- Udover luftvåben, så har vi fået en del geværer, haglbøsser, en enkelt inaktiv håndgranat og under ti pistoler. Men indtil videre har vi ikke fået nogle spektakulære våben ind, siger Flemming Bruun Jakobsen.

Ligger man inde med et ulovligt våben, kan man altså aflevere dem på den nærmeste politistation til og med 30. juni.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden