Lokalpolitik

Frit slag i lysmasterne

{ De tre gamle kommuner i Rebild har ikke haft ens regler for, hvordan politikerne må reklamere for sig selv i forbindelse med et valg. Henrik Christensen (S) ser nu gerne, at Rebild Kommune følger Skørping s eksempel og kun tillader valgplakater på dertil indrettede plakatsøjler. Spørgsmålet kom dog ikke til afstemning på byrådets møde. Borgmester Anny Winther (V) fornemmede, at der var stor opbakning til at fastholde det farverige lysmast-cirkus ved det næste valg i Rebild. Dog skal alle overholde ”Vejledning for opsætning af valgplakater i Rebild Kommune”.