Frit valg på alle hylder, men blot ikke for alle

Handelsskolen har ansat coach for at forhindre frafald. Unge har det svært. Forældre glemmer at støtte

Inger Hørmann
Met­te Marie Mel­gaard: Man­ge kom­mer med ting, de al­drig før har snak­ket med no­gen om. Foto: Jens Mor­ten
Skolevæsen 21. september 2007 06:00

AALBORG: Når unge tudes ørerne fulde med, at verden ligger åben, og der er frit valg på alle hylder, mangler der tilføjelsen: Dog ikke for alle, siger vicedirektør på Aalborg Handelsskole, Hanne Muchitsch. To måneder efter at skolen har ansat en elevcoach på HG¿en, den merkantile grunduddannelse på Strandvejen, er man overrasket over behovet. Coachen er Mette Marie Melgaard, uddannet socialrådgiver fra Aalborg Universitet. Hun har fået sig godt og vel et fuldtidsjob. Åben mobil Selv om ingen forlanger det, har hun mobilen åben, også om natten. Det hænder ikke sjældent, at der indløber en SMS. Af og til om et problem, men oftest med en taknemmelig hilsen. Og det gør det hele værd. Rigtigt mange unge har ondt i livet, så ondt at de ikke magter at gennemføre en ungdomsuddannelse, som regeringen har sat sig som mål, at 95 pct. skal have i 2015. I øjeblikket fuldfører omkring 82 pct. Skolen ved, at det bliver en udfordring at få de sidste med. Mere til folkeskolen Derfor er løsningen efter Hanne Muchitsch¿ bedste overbevisning, at der må tilføres folkeskolen flere ressourcer. Mange af dem, der har det svært, kan udpeges allerede i 3.-5. klasse. Havde man spurgt hende for to-tre år siden, ville hun havde forsvoret, at det blev aktuel med en coach på en skole, hvor der var både kontaktlærere og studievejledere. Hun har ændret opfattelse. De problemer, mange unge har at slås med, er ikke noget, lærerne kan klare i timerne, og hvis man ikke får sine andre problemer løst, er der ingen, der har overskud til at tage imod undervisning. Mette Marie Melgaard mener allerede nu, at hun har været med til at gøre en forskel. Selv om skoleåret er forholdsvis nyt, kan hun allerede nu sige, at nogle ville være faldet fra, hvis de ikke havde fået en hjælpende hånd. Hun havde regnet med at starte stille og roligt. Men sådan skulle det ikke være. I begyndelsen var det flest piger, der opsøgte hende. Så kom drengene, og derefter de tosprogede drenge. Depressioner og vold Problemerne er massive. Der er depressioner, spiseforstyrrelser, problemer med forældrene, bl.a. med hensyn til vold. De bliver slået. Nogle bliver smidt ud hjemmefra. - Og hvad gør en 17-årig, når han lige pludselig står uden bolig og penge? - Kommunen træder jo ikke straks til og betaler husleje. Derfor er det første, han tænker på at forlade skolen, så han kan tjene nogle penge til at betale for tag over hovedet, siger hun. Med til lægen Hun er den, der følger til læge, når det er nødvendigt med en voksen til at sætte pondus bag de unges ord om psykiske problemer. - Mange kommer med ting, de aldrig før har snakket med nogen om, fortæller hun. Ofte sidder hun tilbage med en oplevelse af, hvor er det flot, at de er nået så langt. - Det er svært at være ung, og det er ikke alle, der har det lige sjovt, og forældre er ikke, som forældre var tidligere. Nogle har travlt med deres eget liv. Andre har ikke overskud til at følge med i børnenes. Nu er de voksne og må klare sig selv, mener nogle. Men sådan er virkeligheden ikke. De unge vil gerne, at far og mor følger med i deres liv. Derfor arbejder skolen også på at få forældrene mere på banen og følge med i, hvad det er, deres barn går og laver.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...