I årevis var Gaden fjernet fra markedsføringen af Aalborg, men det slutter nu

Det seneste årti har markedsføringen været renset for festgaden

Fest i gaden skal nu være med til at markedsføre Aalborg. <i>Arkivfoto: Martin Damgård</i>

Fest i gaden skal nu være med til at markedsføre Aalborg. Arkivfoto: Martin Damgård

Nordens Paris er kendt for mange ting – men en af de mest kendte er uden tvivl festgaden Jomfru Ane Gade.

Ikke desto mindre har den legendariske festgade længe være fuldstændig fraværende i al markedsføring af byen de seneste ti år.

Men det slutter nu, forklarer Tonny Skovsted Thorup, der er administrerende direktør i Destination Nord.

Nu skal Jomfru Ane Gade være med til at brande byen for både danske og udenlandske gæster.

- Det er et af de brands, der betyder noget, og som gør Aalborg kendt.

- Jeg tror ikke, jeg har mødt nogen, der ikke kender Jomfru Ane Gade. Jeg er et overbevist om, at Jomfru Ane Gade er et af Aalborgs mest kendte brands, uanset om gæsterne så kommer fra København eller Sydnorge.

- Når vi kigger 10-12 år tilbage, så kan vi konstatere at Jomfru Ane Gade er fuldstændig renset fra byens markedsføring, og det tænker vi faktisk ikke er nogen god idé, siger Tonny Skovsted Thorup. <i>Arkivfoto: Martél Andersen</i>

- Når vi kigger 10-12 år tilbage, så kan vi konstatere at Jomfru Ane Gade er fuldstændig renset fra byens markedsføring, og det tænker vi faktisk ikke er nogen god idé, siger Tonny Skovsted Thorup. Arkivfoto: Martél Andersen

Dårligt ry

Når man i markedsføringen har holdt sig fra at bruge Gaden, skyldtes det, at festgadens image var lidt slidt tenderende til at have et dårligt ry, forklarer direktøren.

- Det var for unge, der skulle købe billig spiritus. Og hvis det er det, som den er kendt for, så er det heller ikke noget at reklamere med. Men vi synes, det begynder at gå i den rigtige retning.

Tonny Skovsted Thorup forklarer, at der er begyndt at åbne steder, der er med til at trække Jomfru Ane Gade tilbage i retningen af det, den var engang.

En gade, hvor man også kunne tage ud at spise, hvor der var liv i dagtimerne, og hvor det voksne publikum også var velkommen.

- Vi ved, at mange gæster, uanset om de er her til en konference eller som forretningsgæst, har en tradition om at skulle forbi Jomfru Ane Gade. Når det er sådan, så er det også lidt dumt ikke at benytte sig af det, siger Tonny Skovsted Thorup. <i>Arkivfoto: Martin Damgård</i>

- Vi ved, at mange gæster, uanset om de er her til en konference eller som forretningsgæst, har en tradition om at skulle forbi Jomfru Ane Gade. Når det er sådan, så er det også lidt dumt ikke at benytte sig af det, siger Tonny Skovsted Thorup. Arkivfoto: Martin Damgård

Trods den nye markedsføringsstrategi, hvor Gaden nu indgår, kommer der ikke til at køre busser rundt i det sydlige Norge med reklamer for festgaden.

- Vi kommer ikke til lave særskilte kampagner for Jomfru Ane Gade, men vi kommer til at tænke den ind i markedsføringen af det at komme til Aalborg og hygge sig i en weekend.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.