Opsynsmand mødt af trist syn: 41 døde sælunger
Sæler ser så søde og bløde ud, men vi vil helst ikke se dem døde
Det var et meget trist syn, der forleden mødte en opsynsmand ved Naturstyrelsen i Thy, da han sejlede forbi Ejerslev Røn. Det kan TV MIDTVEST fortælle.
Her fandt Tonny Toftdal under sin sædvanlige observation af sælkolonierne noget, der ikke var, som det plejede at være.
- Jeg talte 41 døde sælunger. De var helt tydeligt dehydrerede, de var afmagrede og indfaldne, som om de var punkterede, siger Tonny Toftdal, der er opsynsmand ved Naturstyrelsen Thy til TV MIDTVEST.
Sælungerne var en del af kolonien på Ejerslev Røn øst for Ejerslev Havn på Mors.
Præcis hvorfor, de mange sælunger er døde, vides dog ikke, men Anders Galatius fra Aarhus Universitet, fortæller til TV MIDTVEST, at det ikke er unormalt, at sælunger dør, fordi de er sårbare og nogle har behov for mælk fra deres mor.
Tonny Toftdal siger til mediet, at dødsårsagen for nogle af sælerne kan være, at de netop ikke har kunnet få nok eller nogen mælk overhovedet hos deres mor.
Tonny Toftdal fjerner ikke de døde sæler. De bliver liggende og fungerer som føde for blandt andet mågerne.
Sælen har brug for fed mad til at opbygge sit spæklag. Sælen bruger nemlig ikke sin pels til at holde varmen, men spækket.
Den spættede sæl er den mest almindelige sælart i Danmark, og den er kendetegnet ved, at de ikke har et ydre øre, og ikke kan føre forlufferne ind under kroppen, som søløverne kan.
Sælen kan blive op til 2 meter og bliver født med lysegrå pels med uregelmæssige, sorte pletter.
Sælerne er rovdyr og lever for det meste af fisk. De skal spise 2-5 kg om dagen, når de er fuldvoksne.
En sælunge dier de første fire uger ved sin mor og mælk med 50 procent fedt, så den hurtigt får et tykt spæklag. Derefter skal den klare sig selv.
KattegatcentretFå adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.