Drukneulykker

Fritidsfisker tæt på at drukne

46-årig mand reddet af nabo tirsdag aften

Den 46-årige var tæt på at drukne ved Valsted. Arkivfoto

Den 46-årige var tæt på at drukne ved Valsted. Arkivfoto

VALSTED:En 46-årig mand var tæt på at drukne, da han tirsdag aften var ude for at røgte garn i Valsted ved Sebbersund.

Heldigvis holdt en nabo øje med den 46-årige, og naboen så pludselig, at det kun var mandens waders, der vendte op over vandet.
Naboen sprang derfor i en båd og fik bjærget den 46-årige, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Frank Liltorp.
Den 46-årige var bevidstløs, men i live, da han blev kørt på sygehuset i Aalborg.
Manden bar waders, så derfor kan han have haft svært ved at få sig vendt op af vandet. - Hvis man får hovedet under vandet, så er det svært at få sig vendt med de støvler på. De kan være fyldt med luft, og så er det støvlerne, der ryger øverst, advarer vagtchef Frank Liltorp.
Onsdag morgen kendte vagtchefen ikke mandens aktuelle tilstand.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.