EMNER

Fritidsordning forbereder sig på middelaldermarked

BRØNDERSLEV:Riddere, der kæmper med sværd og stridsøkser. En hest i papmache og gøglere, der frygtløst kaster sig gennem brændende ildringe. Det er er nogle af scenarioerne, der venter forældre og søskende, når Søndergades Skoles Fritidsordning inviterer til Frittermarked i dag. Temaet er middelalderen, og hele uge er børnene i gang med forberedelserne til den marked. Børnene og personalet laver suppe, brændte mandler og bolsjer, som skal sælges fra boder. En gruppe laver middelaldervåben og hjelme til aftenen, som der skal bruge til det store slag ved skolesøen, hvor de vil genskabe slaget ved Svenstrup. Her anførte Skipper Clement en bondehær under Grevens Fejde 1533-1536. Gruppen øver sværdfægtning og skyder med bue og pil det meste ugen.Ridderne er anførte er pædagogen Jens Nordmark, der selv er iklædte ridderdragt med hjælp under forberedelserne. - Vi lavede det også sidste år, og det var en fin aften, fortæller Jens Nordmark. - I år satser vi på at holde det i skolegården og jeg regner med at det bliver større og bedre end sidste år. I gymnastiksalen er gøglerne igang med deres forberedelser. Endnu springer de kun gennem en plastik ring, men fredag bliver det rigtige flammer akrobaterne skal passere.