Frits Helmuth besøger Stidsholt

STIDSHOLT:Tirsdag 9. november holder skuespilleren Frits Helmuth foredrag på Stidsholt Ungdomsskole. Frits Helmuth er skuespiller og forfatter. Han har medvirket i et endog særdeles vidtspændende repertoire inden for teater, film, hørespil, visesang, oplæsning. Bl.a. filmene "Dansen med Regitze", "Det forsømte forår", "Høfeber" og "Her i nærheden" (2000). Teaterforestillingerne bl.a. "Kunst" (som Helmuth selv har oversat) "Aladdin" i Dyrehaven. Modtog en Bodil filmpris for sin rolle i "Her i nærheden". Herudover bl.a. titelrollen i DR TVs "Bryggeren". Har udgivet erindringsbogen "Med mellemrum". Arrangør er menighedsrådene i området.