Frivillig - året rundt

Frivilligt arbejde drejer sig ikke om, at man tilfældigvis har mulighed for at deltage i Frivillig Fredag d. 30. sept. 2011.

Velgørenhed 1. oktober 2011 16:32

Jeg har desværre ikke mulighed for at deltage i Frivillig Fredag, men derfor er min interesse i og deltagelse i frivilligt arbejde stadig intakt. Frivilligt arbejde er nødvendigt, og en grundsten i idrætsforeningers og mange andre foreningers arbejde. Min hustru og jeg deltager i ulønnet frivilligt arbejde i Hjallerup Idrætsforening året rundt, deltager selvfølgelig som frivillig til Hjallerup Marked og står i andre sammenhænge til rådighed for frivilligt arbejde. Et surt opstød fra Grethe Mortensen i Dronninglund er ikke vejen frem for at få flere til at deltage i frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde er et spørgsmål om, at du giver nogle timer i det omfang du kan og når du kan: At du oplever glæden ved frivilligt arbejde, og gælden ved de sociale oplevelser, du får med ganske gratis. Det hjælper ikke at skælde ud for at få flere til at deltage i frivilligt arbejde, men det glade budskab ved frivilligt arbejde skal sælges og udbredes - og heldigvis er der mange, der er frivillige - men vi må gerne blive flere. Lad os arbejde for frivilligt arbejde året rundt med den positive indgangsvinkel.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...